77 / 540
75
Mini- og midigruppeme stødte ret hurtigt ind i store vanskeligheder, idet
det i disse gårde ville være nødvendigt at ekspropriere erhvervsejendomme for
at kunne lave en gårdsanering. Man besluttede derfor at droppe sagerne formelt,
og i stedet opfordrede man til, at man i fællesskab gjorde noget for at forbed
re forholdene f.eks. i form af maling af husene op til
1
. sal, blomsterkasser,
afskærmning af skraldespandene og lignende.
Det kan nævnes, at et par af disse gårde i dag fremtræder som små, idylliske
gårdhaver.
HVORDAN ARBEJDET SKRED FREM
Marts måned gik for maxigruppen med at lægge strategi m.h.t. de forestående
møder med kommunen. Vi diskuterede meget, hvordan problemerne skulle fremlasgges,
og hvem, der skulle gøre det.
Første møde fandt sted 5. april med ingeniør Kirkeby, Byplankontoret. Formå
let med mødet var at skaffe oplysninger om muligheden for en gårdsanering. Grup
pens repræsentanter forhørte sig om kommunen ville foranstalte en gårdsanering,
som tilgodeså beboernes ønsker. Hertil svarede Kirkeby, at man var lydhør for
beboerønsker, hvis disse vel at mærke havde en stor opbakning bag sig, Men ofte
måtte man forkaste beboernes skitseforslag af økonomiske grunde, og i stedet
gribe til standard-modellen. I øvrigt mente han, at en sanering af vores gård
ville blive meget vanskelig - og særdeles bekostelig - p.g.a. niveauforskelle
ne. Dertil kunne vi kun svare, at man jo ikke behøvede at udjævne, men blot
tage den mulighed op, der lå i disse forskelle. Enden på samtalen blev, at vi
skulle snakkes ved, når vi havde resultatet af den planlagte opinionsundersøgel
se for og imod gårdsanering. Jo flere beboere der var for, jo større interesse
ville der blive vist vores sag. Med det for øje gik gruppen nu i gang med at
agitere for en ny gård: Vi sendte løbesedler ud og holdt fællesmøder.
Fra et spørgeskema brugt af Triv-selv i Vølundsgade nov. 1971, vidste vi,
at denne side af gården var positivt indstillet over for en gårdsanering (re
sultatet var dengang 155 for og 10 imod).
Problemet blev nu at få de andre tre sider med. Beboerne her var ikke for
vænt med gadehygge, som vi er det i Vølundsgade, især fordi vi har et fælles
skab i gadeforeningen (Triv-selv), men også fordi Vølundsgade ikke er nær så
trafikeret som f.eks. Ægirsgade, som ikke just indbyder til, at man springer af
cyklen for et pludseligt vink for at få en sludder med naboen - ej heller til
en hyggesnak i ny og næ på fortovet.
Beboerne omkring gården var således ikke særlig godt rystet sammen, så vi
så det som vores opgave at samle beboerne omkring gårdsanering.
Vi besluttede at starte med en plancheudstilling i håb om, at den ville kun
ne samle en masse mennesker, som så samtidig viile få lejlighed til at snakke
sammen og udveksle synspunkter med hinanden og med os.
Forberedelserne var store og mange. Vi tog billeder af vores gård for at
vise hvor uhumsk og dårlig en gård, vi rent faktisk har - vanen får jo én til
at affinde sig med meget, og for at overbevise beboerne om, at vores gård godt
kunne blive hyggelig på trods af sin tossede facon, skaffede vi billeder af
nogle sanerede gårde, som i form og størrelse mindede meget om vores.