![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0087.jpg)
Det er vores erfaring, at den måde gruppen har været ledet på, har været
meget afgørende for, hvor godt vi har kunnet udnytte de kræfter, som vi faktisk
rådede over.
Ledelsesformen i gruppen - uformel ledelse
Ledelsesstrukturen har hele tiden været - og er indtil videre stadig ufor
mel, dvs. at lederne er opstået af sig selv som naturlige ledere. Det kan måske
lyde ganske kønt, men vi har gjort dårlige erfaringer med denne ledelsesform.
I det meget vigtige spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til modstanderne,
var flertallet af gruppen f.eks. stærkt uenig med den "uformelle" leder. Alli
gevel kunne han gennemtvinge sine ønsker.
Uformel beslutningsform
Det kunne ske, dels fordi vores beslutninger altid blev taget helt uformelt
- altså uden afstemninger, og dels på grund af vores usikkerhed i forhold til
dette uformelle lederskab. Det uformelle lederskab er nemlig i sig selv vanske
ligt at få præcist hold om, da der jo ikke er nogen valgt ledelse, men kun en
reel ledelse og derfor ikke eksisterer noget der kan afsættes - selv om det
skulle vise sig nødvendigt.
På flere områder har den uformelle leder i gruppen tvunget egne ønsker igen
nem på trods af gruppen, og det har bl.a. betydet, at gårdsanerings-processen i
lang tid er blevet ledet forkert, hvilket har virket negativt på både arbejds-
lyst og ansvarsfølelse i gruppen og er en af forklaringerne på den skæve akti
vitetsfordeling i gruppen.
Den forkerte linie var bl.a., at den demokratiske proces blev presset igen
nem hurtigere, end det var rimeligt - dvs. før oplysningsarbejdet og diskussi
onen om gårdsaneringsproblememe var tilendebragt, og at de løbesedler, som vi
udsendte med oplysning om gårdsanering, blev for dårligt gennemarbejdet. Årsa
gen til den forkerte fremgangsmåde var ligegyldighed overfor den demokratiske
proces og oplysningsarbejdet samt utålmodighed efter gårdsanering. Utålmodighe
den prægede dog os alle.
En anden ulempe ved det uformelle lederskab er, at det ikke sikrer, at alle
gruppens medlemmer kan tage del i arbejdet. Den uformelle ledelse i vores grup
pe har ikke fundet nogen værdi i at uddelegere arbejdet, så at alle kunne få
lejlighed til at holde deres ansvarsfølelse ved lige ved med jævne mellemrum at
gøre et stykke ansvarsfuldt arbejde for sagen, men har i stedet været så aktiv
selv, at den har monopoliseret næsten alt arbejde, alt initiativ og al diskus
sion - og dermed altså udviklingen af gårdsaneringssagen.
Den uformelle struktur kan altså komme til at betyde, at de enkelte gruppe
medlemmers ansvarsfølelse overfor gårdsaneringsarbejdet bliver overset som føl
ge af centralisering af arbejdet. Følgen af, at gruppens medlemmer får følelsen
af, at ingen har brug for deres ansvarsbevidsthed og deltagelse,' er, at man
fralægger sig al ansvarsfølelse og forholder sig passive. Derudover har nogen
af gruppens medlemmer antydet, at årsagen til, at de har holdt sig tilbage, er
mindreværdsfølelse og følelse af uvidenhed i forhold til de andre i gruppen (så
danne fornemmelser modvirkes ikke just af centraliseringen - tværtimod).
86