Previous Page  131 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 131 / 239 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N S P O L I T I

nationalliberale grosserer David B. Adler i spidsen beklagede den

foretagne undersøgelses langvarighed og dens særdeles beskedne

resultat. Man fandt, at det i politiets egen interesse kunne være

gjort adskilligt bedre, og at den tillid, man havde vist politidirek­

tøren, derfor desværre ikke var blevet bekræftet. Men da mødet

sluttede med, at man holdt sig til sagen og vedtog at efterkomme

Billes ønske, kom denne indstilling kun til offentlighedens kundskab

gennem Dagbladets omhyggelige mødereferat.191

Til gengæld tog avisens redaktør selv bladet fra munden, da

han havde haft lejlighed til at gennemlæse det temmelig voluminøse

forhørsreferat. I et hvast angreb på politidirektør Bræstrup opreg­

nedes en række væsentlige indvendinger mod den måde, hvorpå

han havde grebet den disciplinære undersøgelse an. Samtlige for­

hør drejede sig om nytårsaften, og det samme gjaldt de 41 rap­

porter fra et par politiembedsmænd og et stort antal betjente, til

trods for at Bræstrup var klar over, at myndighedsmisbruget for­

trinsvis var forekommet de følgende aftener. Desuden var rappor­

terne meget ensidige og dvælede ved enhver tænkelig fornærmelse

mod politiet, mens ikke en eneste betjent havde bemærket noget

overgreb mod folk, endsige indrømmede egen meddelagtighed.

Uden en eneste tilståelse og uden en eneste direkte anklaget -

samtlige klagende havde været ude af stand til at udpege nogen

skyldig - havde forhørsdommeren kun kunnet konstatere enkelte

modsigelser i de afgivne forklaringer og visse vidnesbyrd mod en­

kelte betjente, især fra overordnede embedsmænd.

Dagbladet fandt, at politidirektøren burde have foretaget en

administrativ undersøgelse på egen hånd, støttet til sin diskretio­

nære myndighed og sit personlige kendskab til politipersonalet, selv

om kriminalretten kunne synes en større garant for upartiskhed.

Men han havde valgt at bruge retten som et skærmbrædt for sig

selv og sine underordnede ved kun at henvise begivenhederne nyt-

9

1 2 9