129 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
virksomhed i nogen tid været borte fra avisernes spalter, så havde
sagen kun været gemt og ikke glemt.
På et møde i borgerrepræsentationen den 13. august meddeltes
det, at justitsministeriet efter korrespondance med politidirektøren
havde resolveret, at samtlige betjente og vægtere straks burde for
synes med et tydeligt nummer på uniformskraven og også på poli
tiskiltet, idet politidirektøren havde fremhævet, at betjentene ofte
fungerede i civil. I øvrigt forudsatte ministeriet, at alle betjente
altid optrådte i uniform, så vidt det var muligt.184
Denne beslutning omtaltes med tilfredshed i den liberale presse,
der så den som et lille, men dog betydningsfuldt skridt mod bedre
tilstande.180 Først da det så ud til at trække i langdrag med den
lille reforms praktiske gennemførelse, fandt Dagbladet sin gamle
kampagnetone igen og beskyldte politidirektør Bræstrup for at ar
bejde med karakteristisk trevenhed på grænsen til modvilje,186 og
også i borgerrepræsentationen noteredes det med beklagelse af
flere medlemmer, at den langsommelige nummerering af politiet
næppe øgede befolkningens velvilje over for institutionen. På samme
møde oplystes ganske vist, at Bræstrup allerede 3 uger forinden
havde anmodet magistraten om penge dl reformen, og at der ved
samme lejlighed var indleveret prøver på støbte metalnumre,18‘
men det virkede ikke særlig formildende på kritikken, og da num
mermærkningen endelig førtes ud i livet i slutningen af september
måned, ledsagedes den af syrlige kommentarer i Dagbladet, der
rettede indvendinger mod det sted på uniformen, hvor tallene var
anbragt, og i øvrigt gerne så, at det overordnede mandskab også
blev nummereret.188
Omtrent samtidig med denne lille reform offentliggjordes resul
tatet af den disciplinære undersøgelse, politidirektør Bræstrup havde
indledt i januar efter nytårsurolighederne i overensstemmelse med
borgerrepræsentationens ønske. Bræstrup havde ladet kriminal- og
127