Previous Page  124 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 124 / 239 Next Page
Page Background

J. S V A N E - M I K K E L S E N

Det var rigtigt, og Dagbladet måtte oplyse, »hvad Læsere med

nogen æsthetisk Dannelse vistnok af sig selv ville have gjættet, at

dette Brev fra en norsk Dame ikke var en Virkelighed, men en

Fiktion, en æsthetisk Form«, som imidlertid var bygget over en

tidligere refereret, virkelig hændelse. Brevet skulle vise udlandets

syn på danske forhold og var i øvrigt skrevet af »en af vore mest

yndede Novelleforfattere«, der måtte have været meget uheldig,

hvis hensigten ikke havde været tydelig for enhver.1 '0

Hvor velment forsøget måske end var, så var det dog ikke særlig

klogt at bringe en opdigtet vidneforklaring mellem alle de sande,

og bladets modstandere forsømte heller ikke at udnytte chancen.

Berlingske Tidende angreb i en leder meget voldsomt denne blan­

ding af »Sandhed og Løgn« som upassende og farlig i en tid med

ophidsede gemytter,1 '1 og herefter var det kun alt for let at bringe

den norske dame i erindring eller at hentyde til Dagbladets forbin­

delse med den yndede novelleforfatter, når der skulle pilles ved

sandfærdigheden af avisens øvrige oplysninger. De konservative

blade antydede også drillende, at Dagbladet i virkeligheden var

blevet holdt for nar med historien om den norske dame, men for

at skjule dette nu var nødt til i stedet at indrømme, at det havde

villet vildlede læserne,1 '2 og triumfen var fuldkommen, da Ber­

lingske Tidende kunne meddele, at brevets forfatter havde været på

redaktionen og fortalt, at han selv ikke havde næret tvivl om sagens

rigtighed, og at Dagbladets redaktør havde optaget brevet »fuld­

kommen bona fide«.173

På Dagbladet fulgte man med stigende irritation modstandernes

udnyttelse af historien, som man naturligvis helst så glemt så hurtigt

som muligt, men over for beskyldningen for at have kastet sig i

»Usandhedens Scylla« for at undgå »Mystificationens Charyb-

dis«174 blev man dog nødt til at lade den norske dame optræde en

sidste gang. Ledsaget af et angreb på de politivenlige blade bragte

1 2 2