121 / 239
tyve personer »saavel af Deltagerne som af Tilskuerne« var blevet
fængslet. Mod nogle af dem var der indledt kriminalundersøgelse,
mens resten allerede var blevet straffet med vand og brød, simpelt
fængsel, rottingslag eller bøde.150
Med baggrund i disse gadekampe udspilledes en parallel dis
kussion i de københavnske dagblade. Den samlede presse havde
ganske vist hele tiden været enig om at påpege det forkastelige i op
tøjerne, men der havde været stærkt divergerende syn på det or
denshåndhævende politis rolle under disse. Dagbladet for som
venteligt hårdt frem mod de ansvarlige myndigheder med anklager
for magtmisbrug, med Fædrelandet som en lidt mere moderat se
kundant, mens Berlingske Tidende og andre højreorienterede blade
gjorde, hvad de kunne, for at føre politivenlige synspunkter til sejr.
Præg af polemik mellem aviserne opstod, da Dagbladet udtalte
sin forundring over fredelige folks tålmodighed over for betjente
og vægteres voldelige overfald nytårsaften. Når politiet på den
måde ligefrem selv forstyrrede ro og orden, måtte nødværge være
fuldt berettiget, især da man aldrig fik oprejsning ad rettens vej for
den slags mishandlinger. Men folk var jo så godmodige, at de
samme betjente og vægtere såmænd nok havde haft en rig høst i
de følgende dage på deres tiggervandring som nytårsgratulanter.10‘
Denne meget skarpe formulering fik Flyve Posten til at harcelere
over de af Dagbladet »anbefalede Conflicter med Politiet« og den
del af pressen, der lagde mere vægt på politiets mulige overgreb
end på de oprørende pøbeloptøjer.loS Det betød i den forbindelse
mindre, at Dagbladet stærkt beklagede urolighederne. Parterne
kom ikke hinanden nærmere.1,0
I den følgende tid skrev Dagbladet næsten dagligt om »politi
vilkårligheden«, som blev det foretrukne udtryk efter det ved nyt
årstid anvendte og noget stærkere »politioptøjer«, mens Flyve Po
sten ironiserede over folkedemonstrationerne eller, »som man paa
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
i i 9