117 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
skrigen opfordrede hinanden til at gå videre. Vejen til slotsgården
var imidlertid spærret af garden, og først da 9-10 politibetjente
kom til137 og opfordrede folk til at passere, syntes der at blive enig
hed om at storme frem mod slottet. Betjentene brugte stokkene for
at hindre dette, men måtte vige og fik først i forening med garden
mængden drevet tilbage. Hermed var den værste fare overstået, og
uroen ville muligvis herefter af sig selv være stilnet af, men mens
garden blev ved slottet, fik politiet til stadighed forstærkning og
forfulgte mængden over på Højbro Plads og splittede den effektivt
og hårdhændet i de tilstødende gader.
Politiet opfattede ikke optøjerne særlig alvorligt, og politidirek
tøren følte sig overbevist om, at de ikke skyldtes nogen fast plan,
men kun var forekommet, fordi de bød på »den Slags Lystighed,
som Pøbelen sætter Priis paa«.13S Uroen havde dog været excep
tionel, selv på en nytårsaften, og blev omtalt mere eller mindre ind
gående i alle hovedstadsaviserne, som var enige om at tage afstand
fra spektaklerne og de ukendte agitatorer, der måtte bære en stor
del af skylden herfor.139 De personer, der »understøtter en slig
Raahed, hvad enten den giver sig Luft hos en hujende Pøbelhob
eller i en demoraliseret Pøbelpresse, bidrager derved til at under
grave Friheden og besudle Nationens Ære«, mente Flyve Posten,140
og Dagbladet indrømmede, at der i mængden faktisk havde været
»enkelte velklædte Personer, som burde have skammet sig ved at
deeltage i slige Optrin«. Beretningerne om, hvad der egentlig var
sket nytårsaften og natten igennem, var dog så usikre og modstri
dende, at en pålidelig orientering fra myndighederne ansås for
ønskelig.141
Hurtigt begyndte pressen imidlertid at antyde, at ansvaret vist
ikke udelukkende skulle placeres hos den »hujende Pøbelhob«, og
Dagbladet gik som sædvanlig i spidsen mod byens politimyndighed
og anklagede både betjente og vægtere for at være gået ualminde
8
*