115 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
begivenheder i hovedstaden ved årsskiftet 1859/60, som senere
huskedes under navnet »nytårsrevolten«.133
Baggrunden for revolten var de politiske forhold i slutningen af
i
859-134 Det var velkendt, at de nationalliberale førere så med alt
andet end blide øjne på grevinde Danner, kong Frederik 7.s hustru,
og i C. C. Halls regering, og da navnlig hos Krieger, var der efter
hånden opstået den bestemte plan at få hendes fortrolige ven, kam
merherre Berling, fjernet fra hoffet, hvorved man formodede, at
også grevindens indflydelse ville dale. Men kongen var utilbøjelig
til at give afkald på sin rådgiver, og da et stadig stærkere pres fra
ministeriets side i løbet af efteråret 1859 kulminerede i, at Krieger
anmodede om sin afsked, opgav Hall omsider kampen og drog
konsekvensen heraf ved at lade hele ministeriet demissionere.
Den forståelse, som modsætningen til de nationalliberale havde
fremkaldt mellem det Danner-Berlingske hofparti og bondeven
nerne, viste vejen til løsningen af den politiske krise. Ministeriet Halls
afskedsbegæring blev modtaget, og den 2. december udnævntes den
regering, som kongen havde anmodet folketingets formand, kam
merherre C. E. Rotwitt, om at danne. Trods den parlamentariske
støtte fra det bondevenlige flertal i folketinget var det ikke nogen
let opgave, man lagde i hænderne på det nye ministerium. Det
nationalliberale parti havde længe været toneangivende på den
politiske arena, og det havde ganske overvældende tilslutning netop
i København, hvor meddelelsen om det nye ministeriums sammen
sætning blev modtaget med meget voldsom uvilje.
Det ulmede i byen, og modviljen mod grevinde Danner og kred
sen omkring hende slog hurtigt ud i lys lue. Forfatteren Erik Bøghs
lystspil »Grevinden og hendes søskendebarn« gik for fulde huse, og
publikum jublede demonstrativt over de voldsomme udfald, som
kun havde fået en særdeles beskeden dramatisk omskrivning. Da
Frederiksborg Slot brændte op mod jul, mens Frederik 7. og grev
8
1 13