112 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
også mindre provokerende, og politiet kunne formentlig i frem
tiden søge mere støtte i den offentlige mening og vente en mere
velvillig indstilling hos befolkningen.126
Fædrelandet rettede derimod en hovedindvending mod politi
korpsets interne skillelinie mellem embedsmænd og betjente, der
nærmest var at betragte som en over- og en underklasse. Bladet
fandt, at man ikke burde spærre politibetjentene vejen til for
fremmelse ved kravet om juridisk eksamen for alle embedsmænd.
Naturligvis kunne man ikke helt undvære juridiske kundskaber på
politikammeret, men i mange tilfælde var det nok så nødvendigt
at være i besiddelse af åndsnærværelse, snildhed, energi og kon
duite, som ikke absolut erhvervedes under en juridisk uddannelse.
Man burde opretholde kravet om en juridisk eksamen for ganske
få stillinger og åbne mulighed for avancement fra betjentklassen
til de mest praktisk betonede embedsmandsstillinger. På den måde
ville man få bedre og mere energiske betjente, og dette kunne
bane vej for den så stærkt påkrævede nye ånd i Københavns po
liti. Fædrelandet undrede sig over, at Bræstrup ikke selv havde fore
slået dette, da han jo havde rig erfaring for, at politiembedsmæn-
dene i en årrække havde været af særdeles ringe karat, mens poli
tiets sande styrke netop bestod i enkelte dygtige betjente. Til hvil
ken embedsmand kunne han måske i tilfælde af sygdom eller død
trygt overdrage politiets ledelse?12'
Efter disse kommentarer blev der mærkeligt stille om sagen.
Kommissionen havde tænkt sig omordningen ført ud i livet den
i. april 1858, men intet skete, og for den del af offentligheden, der
var interesseret, syntes betænkningen sporløst forsvundet, efter at
den af kommissionen var blevet sendt til justitsministeriet.
Da dens skæbne stadig var uvis efter 9 måneder, »Svangerska
bets ordinaire Periode«, tog Dagbladet i en leder sagen op igen med
en opfordring til justitsministeriet om at overvinde sin inerti og
1 1 0