109 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
af Navn til Betingelse for videre Betaling hørte jeg intet videre fra
Vedkommende«.117
Herhjemme indskrænkede politiets fremgangsmåde sig i det
store og hele til en systematisk »undergrandsvirksomhed« af samme
karakter som før 1848. Betjente og navngivne eller anonyme med
delere, hvoraf nogle næppe selv var klar over, for hvem de arbej
dede, idet deres oplysninger kom frem via mellemmænd,118 sørgede
for løbende underretning om diverse foreninger og møder. I al
mindelighed blev der forholdsvis sjældent skredet ind, men min
delser om absolutismens dage dukkede dog op under ministeriet
Ørsted (1853-54 ), da politiet strammede kursen ganske betydeligt.
Pludselig steg antallet af pressesager mod de liberale blade vold
somt, Bræstrup nedlagde forbud mod påtænkte demonstrationer,
og i anledning af et studenterkarneval i vinteren 1854 frabad han
sig optog, scener o.lign., som kunne have karakter af politisk de
monstration eller indeholdt hentydninger til politiske personlig
heder.119 I maj samme år gik politiet så vidt som til at forbyde de
i København bosatte nordmænd at fejre deres 40-års grundlovs
fest, men festligholdelsen af det beskedne danske 5-års jubilæum en
lille måned senere vovede man dog ikke at forbyde; man nøjedes
med efter ordre at påse, at der ikke i forsamlinger under åben
himmel affattedes resolutioner, som gik ud på at styrte regerin
gen.120
Denne hårde linie behagede naturligvis ikke de liberale blade,
hvoraf især Dagbladet rasede mod politiet i en så sarkastisk tone,
at det måtte føre til en polemik med Flyve Posten. Den var nu
ikke særlig givende, for begge aviser hagede sig fast i deres syns
punkter på en så indædt måde, at i adskillige konkrete tilfælde på
stand simpelthen kom til at stå imod påstand. I reglen forekom Dag
bladets angreb dog både begrundede og velunderbyggede, og det
kneb ofte for modstanderne at formulere et ordentligt forsvar.121
1 0 7