106 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
stande ved at pege på det londonske politi som en antagelig model,
ja, som et eksempel til efterfølgelse. Der blev gjort rede for, hvor
glimrende organisationen virkede, og der blev lagt megen vægt på,
at London-politiet ikke blandede sig i mere end strengt nødvendigt.
Endvidere højnede det standarden, at de engelske »policemen«
altid fik en forberedende kort uddannelse, og at de skulle kunne
læse og skrive og være sunde på sjæl og legeme, - herved udeluk
kede man bærmen. I undertiden lidt sværmeriske vendinger frem
hævedes den retlinede og pligtopfyldende betjent, der med sin stav
som eneste bevæbning kunne falde på sin post som et offer for
»Gavtyvenes Knivstik«, men til gengæld havde det engelske politi
befolkningens støtte, og det ville være i høj grad ønskeligt, om man
herhjemme efterhånden ville indse, at »Magten ei er stærk uden at
den er baseret paa Sympathier hos Folket; og ei paa Frygten, den
indgyder«.1'''1
I en af avisartiklerne om politivæsenet i London blev »the detec-
tive police«, der også skulle savne sin lige, kaldt et hemmeligt politi,
som aldeles ikke befattede sig med politik. »Det sniger sig ikke ind i
Kaffehuse eller vel endog i Privatkredse, for at lure eller denun-
cere«.11" ’ At der ikke skulle eksistere nogen form for politisk politi
i England, var sandsynligvis ønsketænkning, men bemærkningen
var utvivlsomt også snarere rettet mod de hjemlige tilstande, som
trods den nye konstitutionelle frihed tillod en videreførelse af po
litiets politiske virksomhed. Denne frihed var jo ikke noget entydigt
begreb, og der var stadig grobund for ideer, der hørte hjemme på
det politiske politis arbejdsmark.
I den første tid efter 1 848 var det naturligvis især slesvigholstenis-
men og dens tilhængeres gøren og laden, politiet skænkede størst
opmærksomhed. Alle, som kunne tænkes at sympatisere med op
rørerne, kontrolleredes i smug. Anmeldere gjorde flittigt politiet
opmærksomt på, at der et eller andet sted i byen boede tyske fa
104