107 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
milier, som opførte sig mistænkeligt, at holstenske klubber holdt til
her eller der, eller at der var for meget tysk hotelpersonale i byen.
Bræstrup gav hver gang ordre til undersøgelse af sagen, der som
oftest viste sig at være blind alarm.107 Også adskillige kendte per
soners færden blev kortlagt i minutiøse rapporter. Om en enkelt be
rettedes bortset fra møder med forskellige mennesker, visitter, mu
seumsbesøg o. lign. tilmed om et besøg hos »et offentligt Fruen
timmer«.108 Fra perioden 21.-30. juni 1850 foreligger oven i købet
rapporter om ledende danske politikere som Tscherning, Andræ,
Monrad, Krieger »og Consorter«. Rapporterne er anonyme, men
skrevet på foranledning af Bræstrup; hvem der har givet den højere
ordre, kan ikke siges.109
Hovedstadens politi havde mere end nok af den slags opgaver,
fordi mistænkelige personer under krigen ofte blev tvangsforflyttede
fra hertugdømmerne til København, hvor de formodedes at kunne
gøre mindre skade.110 Politidirektør Bræstrup var ikke ganske til
freds med denne ordning, men bebyrdedes ikke desto mindre der
foruden med en ledende, konsultativ rolle inden for det efterret
ningsvæsen, der opbyggedes i Sydjylland og Holsten under Bræ
strups højre hånd gennem en del år, politiadjudant J. E. Leerbech.
Denne nærede stor beundring for sin gamle chef og læremester og
indviede ham i en ret omfattende korrespondance i alle sine proble
mer, successer og fiaskoer.111
På tværs af arbejdet med spionsager, hvor man skænkede selv
tilsyneladende ubetydelige sager nøje opmærksomhed,112 og det
tidrøvende tilsyn med diverse mistænkelige personer, som fortsatte
også efter krigen omend i et mere beskedent omfang,113 måtte po
litiet desuden i almindelighed have fingeren på pulsen, lodde stem
ningen i befolkningen114 og være på vagt over for det mindste tilløb
til »farlige« tendenser. Der blev f.eks. foretaget en grundig under
søgelse, da den danske gesandt i Paris via udenrigsministeriet sendte
105