114 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
Mængde«.130 Forsamlingen udtrykte endvidere håbet om, at politi
reformen uden yderligere forsinkelse kunne sættes i værk den i.
april 1859.
Håbet kunne synes berettiget, men tiden gik med forhandlinger
mellem stat og kommune om tilvejebringelse af det økonomiske
grundlag for reformens gennemførelse. Sidst på efteråret 1859 kørte
man uhjælpeligt fast, og kommunalbestyrelsen så sig nødsaget til at
bede justitsministeriet tage under overvejelse, om man ikke kunne
opnå en hensigtsmæssig forbedring af både dag- og natpolitiet på
en mindre bekostelig måde.131
At slække på kravene ved at være tilfreds med et lidt mindre
mandskab i første omgang, fordi det derved var lettere at liste en
reform igennem, var netop det råd, Bræstrups ven og kollega,
politimester Morgenstierne i Christiania gav Bræstrup, der med op
rigtig beklagelse så den påtænkte reform gå i vasken. Hans ærlige
vilje kan ikke betvivles, og mens planerne nu måtte hvile for en
stund, måtte han nøjes med at glæde sig over de opmuntrende
bulletiner, Morgenstierne skrev om den omordning af politiet i
Christiania, som var blevet foretaget i 1858, bl.a. med Bræstrup
som en værdifuld rådgiver. Patruljesystemet var glimrende, gaderne
var nu renere, der var næsten ingen slagsmål, flere forbrydere blev
pågrebet, og det gik fint med at undvære vægterne, selv om der
selvfølgelig var nogle, »som nu finder Vægtersangen den yndigste
Musik . . . . men dette er da naturligviis kun enkelte Malcontenter
og nogle gamle Jomfruer«.132
VI. Nytårsoptøjerne i 1860.
Selv om planerne om en nyordning af Københavns politi led et
alvorligt havari i slutningen af 1859, skulle der komme ny og frisk
vind i sejlene, før man anede det. Årsagen var en række voldsomme
112