119 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
hus på Højbro Plads blev hurtigt brækket ned og anvendt som
kasteskyts mod politiet, der udviste en forbløffende tilbageholden
hed, men til sidst foretog et rask angreb og spredte mængden for
alle vinde. Tilbage på valpladsen lå »Skoe, Tøfler og umage Ga-
loscher«.14'
Også disse udskejelser fordømtes enstemmigt, omend med veks
lende styrke, af pressen, som udtalte sig meget anerkendende om
politiets besindige optræden,148 men alligevel skulle man opleve
endnu et par aftener med voldsom uro og optøjer i byens gader, og
under disse greb politiet meget eftertrykkeligt igen til de gamle
metoder.
Mandag den 9. januar drog en større menneskemængde atter
rundt i Københavns gader, »en Masse Læredrenge, Sjouere og an
den Pøbel«,149 hvorimod der næppe har været mange gode borgere
iblandt. En del studenter var derimod hver gang til stede ved uro
lighederne, men Dagbladet opfordrede dem til at holde sig tilbage.
Dette medførte en polemik med studenterforeningens seniorat, som
følte standens ære krænket af grundløse beskyldninger. Dagbladet
kunne dog bevise, at studenter - ikke studenterne eller studenter
foreningen - havde deltaget mere eller mindre aktivt, idet bl.a. en
af bladets egne »Opløbsreferenter« havde været en student.150
Ethvert formål undtagen ballade var nu forlængst tabt af sigte,
og hadet og oprøret mod politiet var så diffust og uklart, men sam
tidig dominerende, at urostifterne bortset fra larm og rudeknus-
ning også overfaldt fredelige borgere, blot fordi de gik med stok.
Politiet gjorde energiske forsøg på at splitte mængden, men uden
større held, og først da der udbrød brand ved Nørrevold, fik man
et mål, der kunne tiltrække og pacificere de mange hundrede sen
sationslystne mennesker.101
Nu blev det dog for meget for politidirektør Bræstrup, som da
gen efter lod de ledende hovedstadsblade bringe en bekendtgørelse
117