Previous Page  122 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 239 Next Page
Page Background

J. S V A N E - M I K K E L S E N

en skammelig Maade vover at kalde dem«, pøbeloptøjerne.160 De

nationalliberale blade offentliggjorde mange eksempler på politiets

næsten systematiske brutalitet over for såvel urostiftere som uskyl­

dige, der mere eller mindre tilfældigt havde opholdt sig, hvor der

var optøjer eller såmænd blot betjente eller vægtere i nærheden.

Og ifølge vidneforklaringerne fortsattes den hensynsløse behand­

ling i rigt mål efter en eventuel arrestation på politikammeret og

i arresten, hvor flere fik lov at tilbringe adskillige timer under da­

tidens særdeles ubehagelige forhold, der understregedes af det pres

på kapaciteten, som de mange arrestationer under urolighederne

bevirkede. Nogle sad i arresten for længe uden at komme i grund­

lovsforhør, mange måtte vedtage en bøde for dog at slippe ud,

flere kunne dårligt nok få at vide, hvori anklagen bestod, og agt-

værdige damer af det bedre borgerskab var en besvimelse nær af

sindsbevægelse over overhovedet at være blevet »sat fast«.161

Der er ingen tvivl om, at en stor del af den københavnske be­

folkning trods udbredt bekymring over de voldsomme uroligheder

fandt myndighedernes optræden utålelig, og materialet mod politiet

var så righoldigt, at der var rigelig baggrund for den nationallibe­

rale presses skriverier. Det faldt tydeligt nok de konservative aviser

vanskeligt at etablere et effektivt forsvar mod de heftige angreb,

og alt for ofte lod de sig nøje med postulater om grov bagvaskelse,

usandhed og tomme fraser,162 mens deres modstandere beskyldte

dem for i servil skinhellighed at forsvare alt bestående, ligegyldigt

hvad, for så at sparke til det, når det endelig var faldet.163

Som regel forsøgte højrepressen at hænge sig i Dagbladets un­

dertiden lidt kraftige sprogbrug, og takket være dette blads journa­

listiske iver lykkedes det ind imellem modstanderne at finde over­

drivelser eller ligefrem unøjagtigheder, som ved en tilstrækkelig

ironisk og ensidig behandling kunne bidrage til at give det et

odiøst skær af upålidelighed.164 Nytårsurolighederne blev sat i bås

1 2 0