126 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
terne. Ved denne rationelle inddeling kunne der skæres ned på
mandskabet, især da en ny ånd hos myndighederne sikkert ville
gøre det meget lettere at oprette et frivilligt borgerkorps, som kunne
træde til om nødvendigt. På den måde ville en tilfredsstillende om
organisation af politiet være økonomisk gennemførlig.116
Disse synspunkter blev fulgt op af Dagbladet, som over 2 numre
bragte en stor artikel »Om Politivilkaarligheden og Midlerne
imod den«.111 Heri rettedes et kraftigt angreb på betjentenes op
førsel i almindelighed og anvendelsen af politistokken i særdeleshed,
og man pegede på det ofte fremhævede mønster, de ideale engelske
tilstande, med rolige og høflige betjente, hvis mindste misgreb over
for befolkningen altid straffedes hårdt. Desværre var man her
hjemme værgeløs over for politiet, idet lovgivningen tillagde be
tjente og vægtere, men ikke de forulempede selv, fuld troværdighed
som vidner. Meldte man sig med en klage, risikerede man i stedet
at blive dømt for fornærmelser mod politiet, og det havde fået en
jurist til at opstille den særegne forbrydelseskategori: at få prygl af
en vægter!
Artiklens forfatter gik stærkt ind for, at de gældende love herom
ændredes, for de stammede alle fra enevældens tid og søgte ved de
mest barbariske straffebestemmelser at give politiet den størst mu
lige magt og ukrænkelighed. Samtidig kunne man passende se
nærmere på en skarpere adskillelse af politi- og domsmyndighed,
som var stærkt påkrævet, idet politiet udøvede en alt for betydelig
dømmende myndighed ved de parodiske »forlig«, det ofte indgik
med anklagede. I øvrigt bifaldtes Fædrelandets krav om bortfald af
juridisk eksamen som kvalifikation til politiembedsmandsstillin
gerne, og man kunne også godt tænke sig både en adskillelse i et
forbryder- og et ordenspoliti og oprettelsen af et borgerkorps, hvis
dette kun skulle træde i funktion i ekstraordinære tilfælde.178
1 2 4