Previous Page  120 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 120 / 239 Next Page
Page Background

J. S V A N E - M I K K E L S E N

mod gentagelse af den slags »tumultuariske og forbryderiske Hand­

linger«. Al uordentlig sammenstimlen og larm på gaden blev ud­

trykkelig forbudt, og da eventuelle nysgerrige kun opmuntrede uro­

stifterne og øgede uordenen, anmodedes også de om at holde sig

borte. Børn, læredrenge og tyende skulle holdes inde efter mørkets

frembrud, og reglerne om al beværtnings ophør senest kl. 23 skulle

overholdes. Ro og orden ville om nødvendigt blive opretholdt med

magt, og man kunne takke sig selv for eventuelle ubehageligheder,

hvis man ikke rettede sig efter denne advarsel. Til slut opfordredes

alle fredselskende borgere til at støtte politiet, så der igen kunne

blive sikkerhed og ro i byen.102

Det er muligt, at denne proklamation i første omgang mod sin

hensigt virkede som en udfordring, for gadeoptøjerne samme aften

antog et hidtil uset omfang. Til gengæld blev de også de sidste i den

kæde af uroligheder, der tog sin begyndelse nytårsaften, for politiet

gjorde sit bedste for at efterleve morgenens bekendtgørelse, og med

hjælp fra en deling husarer lykkedes det i løbet af aftenen at

kvæle oprørsstemningen ganske effektivt. Der blev uddelt drøje

hug af et godt hjerte og arresteret en del uroelementer, deriblandt

efter sigende også nogle af »den bedre Klasse«,1“3 og hermed er­

kendte den slagne part sit nederlag.

Nogle dage senere spredtes ganske vist ved anonyme breve det

rygte i byen, at det skulle gå løs igen med fornyet styrke. Pressen

tog skarpt afstand fra disse forlydender, hvis ophavsmænd aldrig

blev opdaget.154 Men de har næppe, som rygtet ville vide, tilhørt

»et Reactionsparti af den høiere Klasse«, som ønskede at skabe de­

monstrationer for at vise udlandet, »at det danske Folk ikke er

modent til Friheden«; hertil skulle høre selveste udenrigsministeren,

baron C. F. Blixen Finecke.1““

Det blev dog ved truslerne, og siden var byen rolig. Som et lille

efterspil kunne politidirektøren meddele i bladene, at i alt nogle og

118