116 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
inden opholdt sig på slottet, svirrede de mest utrolige rygter i Kø
benhavn, og branden blev naturligvis også udlagt som et tegn på
grevinde Danners ulykkebringende indflydelse. Plakater mod hende
og Berling sagdes at være opslået på gadehjørnerne, men også po
litiet kendte dem dog kun som et rygte,135 og anonyme breve og
blotte forlydender antydede en demonstration på Christiansborg
slotsplads nytårsaften.
Politiet fulgte naturligvis opmærksomt denne udvikling, men
kunne ikke gribe ind mod de ukendte urostiftere. Da urolighederne
imidlertid syntes at skulle kulminere nytårsaften, forberedte man
sig i det stille på lidt af hvert, selv om politidirektør Bræstrup ikke
ventede, at der ville ske noget »af alvorlig Natur«, fordi den oppo
sitionelle bevægelse tilsyneladende manglede ledere, som vovede at
tage risikoen ved at træde offentligt frem. I løbet af nytårsaftensdag
spredtes rundt i København nyheden om, at kammerherre Berling
havde nedlagt sine hofstillinger dagen før, sandsynligvis ikke mindst
p.g.a. den ophidsede folkestemning, og den havde øjensynligt en
meget beroligende virkning.136 Men det var alligevel for sent til, at
udviklingen lod sig standse.
Som venteligt var der nytårsaften mange mennesker på gaden,
og alene de vedholdende rygter om usædvanlige begivenheder var
nok til at skabe disse. En flok, som på sin tilsyneladende tilfældige
og planløse færd gennem den indre bys gader voksede sig større og
større, satte pludselig kursen mod Slotsholmen og Christiansborg,
hvor kongen og grevinde Danner opholdt sig. At inspirationen her
til kom fra de foregående dages intense rygtekampagne, kan næppe
betvivles, men nu viste det sig til gengæld også, at bevægelsen ikke
længere kunne leve på en stemning, men krævede handling og der
for savnede ledere, som Bræstrup havde påpeget.
På Slotsholmen blev mængden, der talte 6-800 mennesker, tyde
ligt grebet af usikkerhed og gik i stå, mens alle under hujen og
114