168 / 239
A X E L H O L M
rende valglovs forudsætninger og indhold. Da Danmarks forfat
ningshistorie fra 1849
1866, da vi havde adskillige forfatnings
reformer omfattende dels hele monarkiet, dels de enkelte lands
dele, ikke hører til de bedst erindrede afsnit af Danmarkshistorien,
vil en lille skematisk repetition måske ikke være upåkrævet.
I indledningen til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
hedder det, at kongen, Frederik V II, vedtager grundloven »dog
med forbehold af at ordningen af alt, hvad der vedkommer hertug
dømmet Slesvigs stilling beroer indtil freden er afsluttet«. Forhol
dene medførte at 1849-grundloven aldrig kom til at gælde for
Slesvig, og for kongeriget var den i sin helhed kun gældende indtil
1855
-
På grundlag af de forhandlinger, der efter treårskrigens afslut
ning i 1850 førtes mellem Danmark og udlandet, først og fremmest
Østrig og Prøjsen, og som resulterede i at Danmark måtte ind
villige i, at Slesvig ikke blev knyttet nærmere til Danmark end
Holsten, udstedte kongen Januarkundgørelsen af 28. januar 1852,
hvorved der dels oprettedes et geheimestatsråd for hele monarkiets
fællesanliggender, dels lovedes indførelse af en fællesforfatning for
hele monarkiet. Arbejdet med udformningen af en sådan forfat
ning førte til stor uenighed mellem regeringen og rigsdagen, idet
denne ikke ønskede at opgive de rettigheder den netop havde er
hvervet ved Junigrundloven, førend den havde sikret sig, at den
nye forfatning ikke reducerede disse rettigheder mere end højst
nødvendigt. Efter at en mand fra enevældens dage,
A. S. Ørsted,
var blevet premierminister i april 1853, tilspidsedes situationen og
uden nogen medvirken fra rigsdagen, altså som en enevoldsakt,
udstedte kongen forordningen af 24. juli 1854 om monarkiets
fællesanliggender. Der oprettes et rigsråd bestående af 20 konge
valgte medlemmer og 30 valgte af rigsdagen og hertugdømmernes
stænderforsamlinger, men uden direkte af vælgerne valgte repræ
166