174 / 239
A X E L H O L M
har tydet på noget sådant, »men man må erindre, at der også kun
er gået nogle få år og, hvad der er vigtigere, der har været en tvang
i forholdenes magt, så at de kræfter, de onde kræfter, siger jeg -
for ikke at bruge ordet »instinkter« - ikke har kunnet komme til at
røre sig. Men menneskene er ikke anderledes i Danmark end andre
steder«. Neergaard føjer til: »Bangs ord vakte megen indignation,
og det var visselig ikke dem, som beredte vejen for den ny forfat
ning«.7
Det kunne være fristende at fordybe sig endnu mere i folke-
tingets debat om det brud med 1849-grundlovens principper som
1855-forfatningen var udtryk for, men vi må tilbage til reglerne
for rigsrådets dannelse.
A f de 30 medlemmer, der skulle vælges ved umiddelbare valg,
skulle de 17 vælges i kongeriget, de 5 i Slesvig og de 8 i Holsten.
De nærmere bestemmelser for valgenes udførelse skulle fastsættes i
valgloven, og denne udstedtes samme dag som forfatningsloven
med titlen: Foreløbig lov angående valgene til rigsrådet. En ud
førligere redegørelse for denne valglov falder uden for denne ar
tikels rammer, der væsentlig vil beskæftige sig med de to emner
som den nævnte opdukkede kasse stemmesedler har givet anledning
til, nemlig 1) betydningen af den høje valgretscensus, således som
denne lader sig aflæse i vælgertallet, sat i forhold til det samlede
antal mænd inden for de forskellige alders- og erhvervsgrupper i 1.
rigsrådsvalgkreds, Sjællands stift, og 2) valgresultatet således som
dette fremkom ved den allerførste anvendelse af den Andræ’ske
forholdstalsvalgmåde på de afgivne stemmer i ovennævnte valg
kreds.
Valgret og vælgertal
Valglovens første paragraffer giver nærmere regler om bereg
ningen af enten det afgiftsbeløb på 200 rd. i direkte skat til stat og
1 7 2