Previous Page  175 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 239 Next Page
Page Background

R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6

kommune, det vil først og fremmest sige ejendomsskatter, eller det

indtægtsbeløb på 1200 rd. i ren årlig indtægt, der var fastsat i for­

fatningsloven som valgretsbetingelse. De, der anså sig for valg­

berettigede, skulle selv anmelde det over for valgbestyrelsen. Denne

bestod ved det her betragtede valg i København af 5 medlemmer,

nemlig foruden formanden, borgmester dr. jur.

A. L. Casse,

2 med­

lemmer valgt af magistraten og 2 valgt af borgerrepræsentationen.8

De nærmere regler om valglisternes affattelse blev givet i en af

kongen approberet instruktion af 6. november 1855.9 Denne in­

struktion giver et ganske interessant indtryk af forholdet mellem

offentlig administration og de enkelte borgere i demokratiets første

år, sammenholdt med nutiden, hvor de offentlige myndigheder via

skattevæsen, folkeregister og nu CPR-register m.v. må have et væ­

sendig mere håndfast greb om tingene.

Det hedder i instruktionen, at så snart distriktsvalgbestyrelserne

var dannet, skulle de udfærdige en bekendtgørelse, hvorved de

valgberettigede opfordredes til at gøre anmeldelse om deres for­

mentlige valgret. Denne anmeldelse skulle indeholde oplysninger

om den pågældendes alder samt om han anså sig for valgberettiget

på grund af skatteydelse eller på grund af indtægt. De indkomne

anmeldelser skulle derefter gennemgås og bedømmes. Dette arbejde

skulle være færdigt inden den 2 1. december,10 således at valg­

listerne samme dag kunne fremlægges til eftersyn indtil den 27. de­

cember. Det hedder endvidere i instruktionen, at »med hensyn til

bedømmelsen af anmeldelserne bemærkes, at hvor ikke særegne

grunde måtte være tilstede til at betvivle angivelsernes rigtighed

bør der ej voldes de pågældende ufornøden ulejlighed med tilveje­

bringelse af attester eller andre positive beviser for det i anmel­

delserne anførte«.

A f de tilføjede vejledende bemærkninger fremgår det endvidere

at de vælgere, som besad så store ejendomme, at de kunne holde

1 7 3