176 / 239
A X E L H O L M
sig forvisset om, at det var valgbestyrelsen vitterligt, at deres skatter
og afgifter oversteg 200 rd., alene behøvede i anmeldelsen at be
tegne den pågældende ejendom. Tilsvarende bestemmelser gjaldt
for de »embedsmænd, pensionister, besiddere af pengefideikom-
misser, større kapitalister og andre sådanne som ligeledes kunne
holde sig forvisset om, at det er distriktets valgbestyrelse vitterligt,
at deres indtægt overstiger 1200 rd.«. Andre, der ikke på samme
måde kunne være forvissede om valgbestyrelsens kendskab til deres
økonomiske forhold, måtte dog være indstillede på at skulle afgive
de fornødne oplysninger, og til dette formål var der i vejledningen
givet forslag til nogle skemaer.
Valglisterne affattedes således, at de foruden oplysninger om
navn, stilling og alder også indeholdt oplysning om, hvorvidt valg
berettigelsen var støttet på skatteydelse eller på indtægt (se ill.
s. 17 5 ). Fremlæggelsen af valglisterne til almindeligt eftersyn for
beboerne og deres endelige godkendelse af distriktsvalgbestyrelsen
skete principielt efter samme regler som nu.
Antallet af valgkredse var for hele monarkiet i valgloven fastsat
til 9, nemlig 3 for kongeriget og 5 for Slesvig samt Holsten. De tre
kredse i kongeriget var 1. kreds, Sjællands stift, som skulle vælge
7 medlemmer af rigsrådet, 2. kreds, Lolland-Falster og Fyns stif
ter, 3 medlemmer og 3. kreds, Nørrejylland, 7 medlemmer. For
hver valgkreds skulle der dannes en valgbestyrelse bestående af for
mand og 4 andre medlemmer, alle udnævnt af kongen, der lige
ledes bestemte valgstedet. Dette skete ved kgl. resolution af 8. de
cember 1855 og for 1. valgkreds’ vedkommende blev valgstedet
København og valgbestyrelsens formand blev stadens overpræsi
dent,
Michael Lange.
Ved kgl. åbent brev af 8. januar 1856 blev de umiddelbare valg
til rigsrådet fastsat til at afholdes mandag den 1 1 . februar. Kunne
valghandlingen ikke tilendebringes denne dag, fortsattes de føl-
1 7 4