171 / 239
R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6
til nogen som helst ændringer i sit forslag. Det, der havde vakt
folketingets største modvilje, var den stærkt indskrænkede valgret.
Til dette spørgsmål vil vi vende tilbage senere. Efter at de forfat
ningsretlige regler nu var iagttaget, kunne kongen den 2. oktober
1855 udstede Forfatningslov for det danske monarkis fællesanlig
gender, og under samme dato udstedtes: Foreløbig3 lov angående
valgene til rigsrådet. Denne var kontrasigneret af Andræ.
Inden vi kommer nærmere ind på disse love, specielt valgloven,
skal vi ganske kort føre den historiske repetition videre og erindre
om, at de to love kun fik en ret kort levetid. Allerede i starten
protesterede de holstenske medlemmer af rigsrådet mod rådets
lovlighed, fordi forfatningen ikke havde været forelagt hertug
dømmernes stænderforsamling, og da det tyske forbund også pro
testerede og truede med indgriben, blev fællesforfatningen ved kgl.
kundgørelse af 6. november 1858 ophævet for Holsten og Fauen-
borg, og den omfattede nu kun Danmark og Slesvig. Dette til
fredsstillede heller ikke de tyske stormagter, der indvendte, at
Slesvig faktisk herefter var knyttet nærmere til kongeriget end
Holsten. Den danske regering, der nu var udgået af det national
liberale parti med C.
C. Hall
som konseilspræsident, opgav herefter
definitivt helstatspolitikken, og da 1855-forfatningen måtte ændres
alene af den grund, at også det tyske flertal i den slesvigske stænder
forsamling havde nedlagt sine mandater, vedtog rigsrådet den 13.
november 1863 en fællesforfatning for kongeriget og Slesvig. Den
15. november døde Frederik V II, og det blev den nye konge Chri
stian I X ’s første regeringshandling meget modvilligt den 18. no
vember at sætte sit navn under Novemberforfatningen, der førte
til krigen i 1864.
Fællesforfatningen af 1855 havde altså kun en kort og trist leve
tid, men det, der har bevaret den i erindringen, er som før nævnt
den valglov, der var knyttet til den. Men denne valglovs bestem
169