172 / 239
A X E L H O L M
melser var selvsagt baseret på forfatningsloven, og det er derfor na
turligt først at se på de bestemmelser i denne, der omhandler rigs
rådets dannelse. Rigsrådet skulle bestå af 80 medlemmer, deraf
skulle de 20 udpeges af kongen, 30 vælges af landsdelenes repræ
sentative forsamlinger, altså ved middelbare valg (fordelt således,
at den danske rigsdag valgte 18, den slesvigske stænderforsamling
5, den holstenske 6 og det lauenborgske ridder- og landskab 1 med
lem), og 30 vælges ved umiddelbare valg. Det er alene disse umid
delbare valg, vi her vil beskæftige os med.
Valgbar var enhver uberygtet mand, som havde indfødsret og
som var fyldt sit 25. år, med mindre han var ude af rådighed over
sit bo. Her var der altså ikke tale om nogen skatte- eller indtægts
census. Dette var derimod tilfældet med hensyn til valgretten, idet
det bestemtes at valgret tilkom enhver, der var valgbar og som i
det sidste år havde svaret i direkte skat til staten eller kommunen
200 rd., eller godtgjort at have en ren årlig indtægt af 1200 rd.
Som begrundelse for denne, som vi senere skal se meget virk
ningsfulde begrænsning af valgretten, anføres det i »den aller
underdanigste forestilling«4 til kongen med udkastet til fællesfor
fatningen »at ministeriet har troet at burde fastholde at et lige
antal medlemmer vælges umiddelbart og derhos med en begræns
ning af valgretten til de betydeligere statsborgere, som kunne for
modes at have en selvstændig stilling og friere bedømmelse af
fædrelandets forhold«. Det hedder endvidere, at hvis man overlod
også dette valg til landsdelenes repræsentationer, »ville valgene
udgå på et ensidigt demokratisk grundlag, hvilket valgsystem har
vist, at det fører til, at den største del af statens mest intelligente,
uafhængige og agtede mænd ikke deltager i folkerepræsentationen,
lige så meget fordi de ved et sådant valgsystem bringes til at holde
sig tilbage som fordi de ikke kunne blive valgte, når de ville bejle
til valget«.
170