KøbenhavnsGader

I det 18. Aarhund redes København var det anderledes. Glæ?

den over de klare, blanke Vinduer afspejler sig paa mangfoldige

Maader, Moralister og Økonomer ivrede mod Forkærligheden

for kostbare Gardiner af Silke, Damask, Flojl og stribet Gingang,

Gardiner som ogsaa af Sirts og jævnere Stof fandtes i almini

delige Borgerhjem, men ofte kun ophængtes som en Kappe fors

oven, saaledes at Udsigten frem for alt lodes fri.34) Og for at

Beboerne uhindret kunde kigge ud paa Gaden selv i brændende

Sommersol og dog holde Varmen ude fra Stuerne, tog man sin

Tilflugt til

Markiser;

thi allerede 1749 ses en saadan afbildet

paa en Gaa rd paa Kongens N y to rv (Fig. 14), og 1757 udbydes

de til Salg i »Kiøbenhavnske danske PosbTidender«.35)

Ved Vindueskarmen havde Borgerne deres Yndlingsplads,

først og fremmest Flusets Kvinder, hvor stæ rk t end Moralpræ*

dikanterne tog paa Veje mod

»den bestandige Liggen i Vi n*

duerne«:,

der klædte ilde og var uanstændig for honette Jom<

fruer,30) og for ikke at træ tte s paa Vagtposten, brugte man

stundom at lægge Puder i Karmen for mere mageligt at kunne

hvile Arme og Overkrop, naar man lænede sig frem paa Udkig.

Hos rigere Folk var disse Puder naturligvis af Silke og Flojl,

hos mindre velstaaende af tarveligere Stof. Syborde og lakerede

Theborde rykkede frem i Vindueslysningen, hvor det unge Blod

forventningsfuldt »sad paa Stats«, ivrigt optaget af at holde

Ø je med de galante Sprader, som velpudrede og i straalende

D rag te r trippede forbi og spejdede efter smukke Ansigter bag

Ruderne.

For de skønne, som med et Haandarbejde foran sig tittede

ud bag Gardinerne, kneb det sikkert mangen Gang at holde

Opmærksomheden ved Naa l og Traad, men — som »Den danske

Argus« skrev — det var dog i alle Fald smukkere »at forrette

lidet end slet intet, eller at lade to Alabaster*Arme hvile paa

nogle FløjlsiVinduespuder«.37)

Forargede sligt et Syn af pyntede »VinduessDukker« garn«

meldags Folk, var det til Gengæld en Fryd for unge forelskede,

som trofast lagde Spadsereturen forbi den udkaarncs Hus, for

om muligt at fange et Glimt af hende bag Ruden.