76 / 168
74
plyndret for »en stor Messing*Klopper«58) — og Resten udryd*
dedes lidt efter lidt, da Naboe r og Genboer ej længer vilde
jages op af Søvne, hver Gang en tung Metalhammer ved Natte*
tide fyldte hele S trædet med sin Dronen.50)
Den besøgende, som trak i Klokkestrengen eller lettede paa
Dørhammeren, maatte saa at sige altid stige op ad en
Trappe,
som — med Trin af Kampesten, Nexø*Sandsten eller T ræ —
førte op til Gadedøren. Myndighederne saa ganske vist med dyb
Uvillie paa disse anmassende Stentrapper, som ofte tilmed bredte
sig med anselige Jern rækværk ; men komme dem til Livs, mag*
tede man ikke, ja mangen Gang maatte man oven i Købet finde
sig i at se dem yderligere beslaglægge et Stykke af Gaden i
Kraft af en uheldig Omlægning af Stenbroen.
Dette var saaledes Tilfældet i »Dronningens Bredgade«, hvor
man havde gravet saa stæ rk t af Gaden for at give Renderne
Fald, at Husrækkens Grundmure blottedes og Ejerne saa sig
nødt til at forlænge deres T rappe r endnu et Par Trin ud over
Fortovet.'10)
Bedsteborgerligt og egenmægtigt som disse T rappe r bredte
sig, dannede de et meget malerisk T ræk i Gadebilledet, men
i allerhøjeste G rad generende for Fortovsfærdselen som de var,
gik de efterhaanden deres Undergang i Møde, og da Nyklassi*
cismen trængte igennem, samtidig med at de moderne T ro tto ire r
opstod i København, var deres Skæbne beseglet. T rappe rne
lagdes ind i Huset, Gadedøren blev — kun hævet et Par Trin
■over Stenbroen — trukket ned om trent i Niveau med Fortovet,
■og de høje, slanke Døre, som saa udpræget giver Empirehusene
deres rolige, fine Holdning, beherskede allerede før Branden
1795 mange af Hovedstadens Gader.
I den genopbyggede By sejrede de helt, men selv da klagedes
der over, at »udløbende Dø rtrapper« genopstod paany,01) og i
de bevarede Bydele forfægtede solide Jern rækværker stadig
deres gamle Plads paa Fortovene, sligt et »fatalt Møbel« stak saa*
ledes hensynsløst ud i Lille Kongensgade, — »og vare de ulyk*
keligvis ikke stærkere end Forbigaaendes Pander og Tænder,
saa vilde vist den største Del af dem for længe siden have været
nedbrudte«.02)