Previous Page  78 / 168 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 78 / 168 Next Page
Page Background

76

man uhindret kunde passere hen over dem, men — rent bortset

fra, at dette Paabud langtfra fulgtes til Punkt og Prikke —

blev Ulemperne ikke mindre følelige, naar Lemmene stod

aabne.04)

Selv paa et saa befærdet Strøg som Amagertorv lurede en

Mængde af disse Faldgruber, som »Morgenposten« 1789 udtalte

Haabet om at se »tilskuffede«, og endnu ved Aarhund rede ts

Slutning løftede der sig indignerede P ro tester mod, at Øster*

gade gjordes farlig af disse »Vinduesgrøfter«.8r>) Ofte var Kæl*

derhalsene dog formummede under

»Hængeskure«

eller hele

smaa Bislag af Fjæle, der stundom kuplede sig som en Baldakin,

stundom formede sig som en barok, svungen Skærm eller et

simpelt Skraatag. Ved Siderne kunde der være anbragt smalle

Bræddevægge med udsavet Kant, saaledes at Kælderhalsen helt

omsluttedes af en Slags Portal »med Bildhuggerarbejd og Maling

ziret«,GG) og midt i »Vangstykkerne« var der til T ider udskaaret

et kantet, rundt eller hjertefo rmet Kighul, gennem hvilket Kæl*

dermanden i Skjul paa sin T rappe kunde holde Øje med For*

tovet. (Fig. 13).

I hyggelig Smaaborgerlighed groede disse Udbygninger langt

ud over Stenbroen, pynteligt malede i stærke Farver eller deko*

rerede paa forskellig Vis, og under Kanten af Skærmtaget fandt

de Handlende en velegnet Plads til i Kroge at ophænge Prøver

paa deres Varer. Mangen Borgermand listede i Tusmørket ned

ad den Kælderhals, »hvor Bacchus paa sin Tønde sad oven over

Skuret til Skilt og udpressede med sin højre Haand de ædle,

oplivende Druer i den forgyldte Pocal«,87) og i retfærdig Vrede

•efterlyste en Guldsmed 1764 den Misdæder, der en V internat

fra hans Hus i L. Kongensgade skammeligt havde bortstjaalet

det hele Kælderskur, »som var gult anstrøgen og ziret med en

Vindrue«.88)

Lavt anbragt og utilladelig store i Omfang gjorde Kælder*

skærmene et føleligt Afbræk i Fortovsfærdselen, men til Gen*

gæld vidste Vægterne i Slud og Kulde at sætte Pris paa dem,

og sammenkrøbne i Kavajen med Morgenstjernen i Armen for*

kortede de i disse Kroge Na tten s langsommelige Timer.