81
Hørkræmmerne
holdt til paa andre Kanter; thi af de 34,
Byen 1765 talte, fandtes de 9 i spredt Fægtning, 7 under Borsen,
6 paa Kultorvet, 6 i Frederiksberggade og 6 paa Vestergade,'*)
netop de Strøg, hvor Bønderne mest søgte hen, og fra Boderne
steg den sælsomme Duft, Øhlenschlæger mindedes fra sin Barn*
dom; thi da denne blandede Lugt af Tjære, Klip* og Bergfisk
aandede ham første Gang i Møde, syntes alle Frederiksbergs
Roser, Levkøjer, Gyldenlakker og Ambra med et at blive til
intet.7)
Mandstæ rk t bredte
Skomagerne
sig fra Arilds Tid i Midten
af Byen. I Middelalderen beherskede de saaledes Skobodgaden
og Vimmelskaftet, men fortrængt herfra maatte de efterhaanden
tage til Takke med det mere beskedne Klosterstræde, hvor
Skomagerdrengene spillede Herrer og efter en sejrrig Dyst med
Rebslagerdrengene 1728 aftvang disse en Tønde 01, samt en
højtidelig Procession gennem Strædet med Fanesving »paa
.Skomagerdrengenes Honnør«.8)
I Gadens 26 Ejendomme herskede 1701 ikke færre end 28
Mestre med Vælde, medens 4 Skræddere kneb sig en beskeden
Plads, men 1735 var Opløsningen saa smaat i Gang og Ud*
hængsstøvlerne paa Vandring til andre Strøg af Staden. Kun
20 Skomagere svang endnu Spanremmen over deres rebelske
Drenge. Samtidig var Skræddernes lille Skare dog vokset til 7,
1760 fandtes der ikke mere end 15 Skomagere, og Aar 1800
holdt 3 Skomagere og 3 Skræddere hinanden i Skak i det korte
Stræde.n)
»O Gud, hvilken Udsigt!« udbryder Øhlenschlæger ved Synet
ud over Graabrødreplads. »1 en snever Kreds af Slagterbodcr,
hvor Kiodet hang i prægtige Stykker, med blomstrende Talg
og kunstige Indsnit, hævede sig hoist romantisk Ulfeldts for*
underlige Støtte til: Ævig Skam, Spot og Skiændsel.«10) Dette
Billede af fyldte
Slagterboder
Side om Side kunde man møde
ved Gammelstrand, i Skindergade og rundt om paa Torvene,
hvor man efter middelalderlig Skik — for Kontrollens Skyld
tvang Mestrene til at holde Udsalg. Særlig statelig var en Række
Boder indrettet i Buegangen under et Palæ ved Siden af Hoved*
6