KøbenhavnsGader

Medens disse barokke Kælderbislag ved Aarhundredets

Midte udfoldede sig i al deres Glans, lakkede deres Blomstring

mod Slut, da den sobre, klassicerende Smagsretning fra 1780erne

kraftigere begyndte at omforme Bygningerne og naturligvis paa

ingen Maade vilde taale Snyltegæster af denne Art.

1 det rene, nye Arkitekturbillede afløstes de derfor af flade

Saalbænke, Dækplader af bornholmske Sandsten, som baarne

af kanelerede Konsoller i klassisk Stil fik Plads over Kælders

døren; i denne forfinede Form genopstod det gamle Skur efter

Branden 1795 i den hele By, og den Dag i Dag hører det til de

karakteristiske Smaatræk, som betinger det københavnske Em«

pirehus’ Ynde.

Mcd et Slag lod Barokkens Kælderskærme sig dog ikke feje

af Marken. I de Gader, Flammerne ikke naaede, forsøgte de

endnu et Stykke Tid at hævde Skansen; særlig Vintapperen paa

H jø rnet af Flalmstræde og L. Kongensgade vakte Forargelse

paa G rund af sit uforskammet lange Kælderskur, som gjorde

Fortovet »virkelig ubrugeligt«,'1") og endnu ind i 19. Aarhun#

drede levede de i »dejlig Mængde« videre. 1810 spærrede de

saaledes vedblivende Gammel Mønt ved paa den fornærme#

ligste Maade at rive Hatten af Hovedet paa Folk.7")

Lidt efter lidt begyndte København allerede længe før 1795

at skyde Ham, idet en tydelig Stræben efter at krænge alt

det gammeldags pudsige og maleriske Vedhæng af Facaderne

gjorde sig stadig stærkere gældende i Aarhundredets sidste

Menneskealder. Husene skulde være strenge i Linjerne, rene

og lyse, og Kravet herom fandt i denne Periode blandt andet

et Udtryk, som fra visse Hold vakte den voldsomste Modstand.

Forbitrede over det Svineri, som gik i Svang i alle

Portkroge

og forpestede disse med Stank, søgte Husejerne saaledes med

den voksende Renlighedssans at komme Uvæsenet til Livs ved

at afspærre dem med Jernbuer, der forsvarligt var væbnede

med Jernpikke. Lange og spidse strittede disse ej alene op og

ned, men tilmed vandret ud i Luften, saaledes at de — anbragt

umiddelbart op ad de smalle, overfyldte Fortove — let kunde

anstifte- Ulykker.