75 / 168
73
gule Sangfugle af hjemlig Avl myldrede efterhaanden frem paa
Markedet. Alt 1753 kunde man i Springgade købe »friske og
sunde, gode Canariefugle«, som »sjunger om Aftenen ved Lys
ved Klokken 6 slet og haver adskillige Slags Stemmer, saasom
Nattergals#Stemme og Fløjteslag«,5r’) i »Studenstræde« var
»extraordinære gode Synge#Lærker« at faa, og hos en Brænde#
vinsmand i Landemærket »gode Kiøbenhavnske Canari Hekke#
Fugle«.56)
N a a r alle disse Sangere fra Vinduerne og Muren udenfor,
hvor Folk stundom hængte Buret ud i Solen paa et Søm, stemte
i af H jertens Lyst, bragte de formelig Luften til at dirre for
deres Strubers Kraft, og midt i denne Jubel blandede der sig
nu og da en skarpt klingende Diskant.
Det var
Dørklokken,
hvis Streng med et gav sig til at svinge
inde i Forstuen, naar en kraftig Haand tog et Ryk i det rocaille#
ornamenterede Smedejernshaandtræk, som sad ved Siden af
Gadedøren.
Denne Opfindelse begyndte nemlig nu for Alvor at erobre
Kobenhavn, hvor man dog længe forinden havde kendt den. I
Christian den Femtes Dage var Klokkerboligen ved Trinitatis
Kirke blevet beriget med »en Klokke til at ringe paa med«, og
om en Bryggergaard berettes, hvorledes Husets Drenge under
Pesten 1711, naar Portklokken klang, af Angst for den Smitte,
den besøgende muligvis kunde føre med sig, skyndte sig at
trække Slaaen fra og springe op i en Vogn for derfra at mod#
tage Besked.57)
Efterhaanden som disse Klokketræk vandt Indpas, forsvandt
de massive, gammeldags
Dørhamre,
man fra Arilds Tid havde
brugt, ofte herligt forarbejdede Metalbeslag med en i et Hæng#
sel fastgjort Ring eller Banker, som, naar den stødtes mod
Pladen bagved, bragte Forstuen til at runge. Mangen køben#
havnsk Gadedør bevarede dog trofast denne gamle Pynt, men
deres Tal svandt i Aarhundredets Løb mere øg mere ind; ad#
skillige faldt i Tyvehænder — 1769 efterlyses saaledes en »Mes#
sing#Dørhammer«, som sad paa Isac Josef Levis Bolig paa Chri#
stianshavn, samme Aar blev en Borger i St. Fiolstræde ligeledes