168 / 288
hvor nu Panoptikon ligger, og Fam ilierne Price drog til Morskabs-
te a tre t paa Vesterbro, skraas for Skydebanen, hvor Casortis berøm te
Pantom ime og Damernes graciøse Dans øvede en stærk T iltræ k
ning paa Københavnerne, baade Gamle og Unge.
I min Barndom, dog vistnok først efter T eatrets Brand, ejedes
B laagaards Hovedparcel af en Bager Scheer og senere af dennes
Arvinger.
Men tilbage til B laagaard ! P arallelt med den allerførst nævnte
Pavillonbygning ud til Nørrebrogade og i E etvinkel med Hoved
bygningen laa en Pavillon (Nr. 30 L itra M.) oprindelig opført gan
ske i Stil med hin, men i min Barndom opførtes ud til Havesiden
en Kvistetage, der forstyrrede Tagets oprindelige smukke Form ;
den laa, om trent hvor nu Baggesensgade Nr. 32 findes, og ejedes
den Gang af Krigsassessor Koop. Til denne Bygning k ny tter Sagnet
Minder om Christian den Syvendes daarligste P eriode; hans
L itra L. var ligeledes en statelig 1-etages Bygning med det tra d i
tionelle blanke, blaa Tag og ra a t udkastede Mure. Den havde
tre tte n brede Fag foruden Gadedør og rummelige, fiiselagte, men
ikke hvælvede Kældere under en stor Del af Huset. Til Have
siden deltes det store, ikke brudte Tag midtvejs af et 3-Fags
Gavlparti med bred spidstilløbende Frontespice; et lignende Gavl
parti opførte min Fader, der, som meldt, erhvervede Ejendommen
i 1827, mod Øst. Da han overtog Ejendommen, var den yderst
fo rfald en ; den havde, som alle de andre Bygninger, i Tidernes
Løb væ ret underkastet vekslende A nvendelse; om oprindelig op
ført og benyttet, medens Blaagaard var en Lystgaard, kan ikke
siges, men Bygningens overordentlig solide og i enhver Henseende
luksuriøse Udstyrelse, de svære Mure, de store flisebelagte Kæl
derrum, den smukke brede Stentrappe, der førte ned til den
rigtignok ved Tiltrædelsen i komplet Vildnis liggende, lVs Td.
U d sigt fra St. J o h a n n es K irkens Spir. A ar 1915.
I F orgrunden K øbenhavns A m ts T liing- og A rresthus, i B aggrunden til venstre Sortedam ssøen og bag denne K om m unehospitalet.
bekendte, levelystne Yndling, Grev H oldt siges a t have boet i
denne Pavillon eller i selve Hovedbygningen; ogsaa vil Rygtet
vide, at han her fejrede sine vilde Orgier, og at den berygtede Støv-
let-K athrine (Danserinde ved det ltgl. Teater) har h aft Bolig her,
Værelserne var høje og elegante, og der fandtes under hele Byg
ningen høje, hvælvede, fiiselagte Kældere, der sagdes at have
indeholdt Baderum. I Assessor Koops Ejendom havde i Fyrrerne
forskellige Foreninger deres selskabelige Sammenkomster, bl. a.
ogsaa Selskabet „Holbergs Minde“ ; og da Koops og min Faders
Have laa ved Siden af hinanden, kun skilte ved et lavt S tak it
værk og levende Hegn, kunde vi ofte være Vidner til denne For
enings muntre Møder ved Bollen i de lune, lyse Sommeraftener;
især da det Lysthus af Løvtræer, hvor Selskabet samledes, laa lige
op til Skellet. Ofte har jeg i de sildige A ftentim er moret mig
kosteligt ved den brave, tykke Major Garbrechts Taler og Hymner
til Borgerdyd, K rigerdaad og Venskab, og ingensinde mindes jeg
at have hørt Spor af Strid, Ufred eller personlig Satire, men heller
in tet Glimt af Vid eller Lune. Bestandig borgerligt! Skellet
mellem denne Parcel og den næste, min Faders Ejendom (Nr. 36
L itra L. og N.) ligger midt i nuværende Slotsgade.
Land store Have, tydede paa alt andet end F abrikbrug; at den
baade i Seminarie-Tiden og Lasaretperioden har væ ret b en y ttet
som de andre Blaagaards Bygninger, har jeg min Faders Ord for,
og hans Stilling som Embedsmand om trent fra 1815, i Rente
kammeret, under hvilket B laagaard som en Slags Domæne sorte
rede, giver disse særlig Vægt og Paalidelighed. Saa meget er
im idlertid vist, a t Bygningen, da han erhvervede den, var stæ rkt
medtagen, ja i saa høj Grad, a t han lod hele Husets Indre rasere,
og alle Skillerum borttage og ny opsætte. Der blev ind rettet to
Lejligheder, hvoraf den mindre bortlejedes, medens vi selv benyt
tede den større. Ejendommen havde to Haver, en Forhave mod
Nordost, der var tild elt Lejeren, medens den ulige større (l?/s Td.
Land) brugtes af os, og udenfor den havde vi endda e t Vænge
paa 1 Td. Land (en Del Aar senere forøgede min Fader Ejendom
mens Areal med ca. 2 Tdr. Land, beliggende mellem den nuvæ
rende Korsgade, Griffenfeldtsgade, Ladegaardsaaen og G artner
gade; dette Areal afhændede han omkring Aarene 1850—51).
At der til denne forholdsvis store Ejendom m aatte være Ud
huse, Stald etc. er en Selvfølge; vi holdt to Køer og 1 Hest, og
I om V interen fededes 1 å 2 Grise; endvidere holdtes Fjerkræ og