![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0157.jpg)
D ette behagelige Indtryk vil sikkert end mere forhøies ved
den Maling, man fortiden er beskæ ftiget med at udføre, hvorved
Hvælvingerne gives en lys blaa Tone og Væggene en dertil pas
sende Marmorfarve, og omendskjønt denne Maling, saavidt os
bekjendt, kun bør anses for foreløbig — da Bygmesterens oprin
delige Bestemmelse med en fuldstændig gennemført Decoration,
m aatte stilles i Bero af Mangel paa dertil fornødne Midler —
saa maa man dog yde Maler og Voxdugsfabrikant Meyer sæ rde
les Tak, lordi han med A rchitektens Bistand velvillig udfører
dette Arbeide, da man ellers m aatte have nøiedes med den i
vore K irker desværre altfor almindelige Overhvidtning.
Som bekjendt skyldes Tegningerne til dette smukke Bygnings-
arbeide vor talentfulde A rchitekt, Bygningsinspekteur Sørensen,
som ogsaa med særdeles Omhyggelighed, Iver og Interesse for
Som ovenberørt er Kirkens Indvielse bestem t a t skulle tinde Sted til
førstkommende Pintse; det skulde derfor glæde os om disse Linier
m aatte kunne bidrage noget til Fuldendelsen af et Tempel, der
gjennem Tider vil staae som et smukt og værdigt M indesmærke.“
Om K ir k e n s I n d v i e ls e c i t e r e r vi I l l u s t r e r e t T id e n d e
a f 2 5. S e p te m b e r 1 8 6 1 :
„Nørrefælled har i mange Aar ikkun været en Tumleplads for Heste
og Køer, der vare fordømte til at tygge dens tarvelige Græs, sam t for
Kjøbenhavns Garnison, som øvedes i krigersk Færd. Den havde kun
een tilsyneladende Seværdighed at fremvise: Holger Danskes Briller;
men nu er der kommet en virkelig til, idet en Sognekirke for det
omliggende Kvarteer er reist paa Fælledens sydadvendte Spids.
Afvigte Søndag blev denne Kirke høitideligen indviet. Det var
K øbenhavns A m ts T h in g - o g A rresth u s paa B leg d a in sv ej 6 inden O m b y g n in gen i A aret 1912,
Sagen har ledet Udførelsen af dette just ikke almindelige og ved
saa mange — navnlig pecuniåire — Vanskeligheder besværlig-
gjorte Arbejde. Saamegen større Glæde og Lykke tør vi vel der
for ogsaa spaae saavel ham som Enhver, der har havt Deel i
denne Kirkes Opførelse, naar den, som det jo haabes, om kort
Tid vil være fuldendt.
Muur- og Tøm rerarbeidet er udført særdeles smukt og godt af
Muurermester Carstensen og Tømrermester Wenzel, og uagtet
den fornødne Capital endnu ikke ganske er tilstede, har Besty
relsen for K irkens Opførelse dog ladet det indre Snedkerarbeide
m. v. ivæ rksætte, i det tillidsfulde Haab, at det Resterende ved
velvillig Imødekommen vil indgaae inden næste Pintse, til hvil
ken Tid den agtes indviet.
Prædikestolen skænkes af Bestyrelsens Formand, Kammerraad
Feilberg og udføres af Billedskærer Brinckopff; A lterkarrene ere
givne af „bestandig borgerlig Forening“ og udførte af Guldsmed
Herreborg, alt efter Bygmesterens Tegninger. Kjøbenhavns Magi
strat lader Kirkens Klokker støbe paa Frederiksværk, Uhret for
færdige af Uhrmager Funck og Orgelet bygge af Orgelbygger
Gregersen; dets Opstilling vil blive paabegyndt i disse Dage.
„l'ør og N u“. 7. A arg. N r. 8.
en Festdag for hele „Udenbyes Klædebo K varteer“, hvis talrige
Beboere tilligemed en stor Mængde af Stadens Indvaanere, vare
paa Benene i K isteklæder fra den tidlige Morgenstund, ikke saa-
meget for a t komme ind i Kirken, thi den havde kun Plads for
de faa. der var forsynede med Adgangskort, som for at beskue
de mange paa Nørrebrogade anbragte Flag og Blomsterprydelser,
Dekorationerne ved Voldene, sam t især Toget, der drog til Kirken,
og da først og Fremmest H. M. Kongen i sin G laskareth med de
sex hvidfødte Heste, med fire Løbere, med H ofetat og Hestgarde.
Høitideligheden bivaanedes tillige af H. K. H. Arveprindsen,
Ministrene, Stiftam tmanden, Overpræsidenten med Borgemestere
og Raadmænd, samt af Universitetets Rector og Professorer. Ved
Kongens Ankomst til Kirken modtoges han af Sjællands Biskop
m ed ' K irkebestyrelsen, som førte H. Maj. op i Choret. D erefter
bleve de hellige Kar frembaarne og af Biskoppen hensatte paa
A lteret. Confessionarius Provst Munter holdt en kort Bøn i Chor-
døren, hvorpaa første Deel af en af Ingemann fo rfattet og af
Emil Hartmann componeret Cantate blev afsunget. Biskoppen
traad te dernæst hen for A lteret, hvor han holdt en Tale og fore
tog Indvielsen ved at nedbede Velsignelse over det hellige Sted,