S_FørOgNu

Til Foreningen til Lærerinders U nderstøttelse i København

30,000 Kr., til Prinsesse Thyras Asyl 20,000 Kr., til Børnesana-

torierne i København 30,000 Kr., til M arthaforeningen i Køben

havn 20,000 Kr., til Lærlinge-Plejehjemmet 20,000 Kr., til det

tekniske Selskabs Skole i København 50,000 Kr., til A rbejder

foreningen af 1860 i København 20,000 Kr., dog paa Betingelse

af, at den forinden den længstlevendes Død senest udkomne For

tegnelse over Medlemmerne efter Executorernes Skøn indeholder

mindst 1,000 egentlige Arbejdere, til Opførelse af A rbejder

boliger paa Frederiksvæ rk 30,000 Kr., der udbetales til Firm aet

„Anker H eegaard“, for af dette a t anvendes efter Bestemmelsen,

til Bestyrelsen af Borgerrepræsentationens Legatudvalg 50,000 Kr.,

til Bespisning med en Ret varm Mad i 4 Y interm aaneder af F ri

skolebørnene i Skolerne paa Nørrebro, saalænge indtil saadan

Bespisning ved Kommunens Foranstaltning indføres i andre

Skoler og d erefter til Forsyning af disse Børn med Beklædnings

genstande, navnlig Skotøj, til det tekniske Selskabs Skole i Kø

benhavn foruden de ovenfor nævnte 50,000 Kr. yderligere 50,000

Kr. til Afholdelse aarlig af en Række populære Foredrag for

Menigmand i N aturlæ re og i andre N aturvidenskaber sam t i H i

storie, hvilke Foredrag ønskes afholdte i den alm indelige For

samlings- og Foreningsbygning, der for nærværende Tid er i Rø-

mersgade, til Kysthospitalet paa Refsnæs 20,000 Kr., til Stu

dentersam fundets Retshjælp for ubemidlede 10,000 Kr. og til det

danske Hedeselskab Aktierne i Albobugten lydende paa 5,800 Kr. —

For disse til offentlige Formaal bestem te Legater, der samlede

udgøre en Sum af 345,800 Kr., tages i T estam entet det For

behold, a t K apitalerne ikke maa forbruges af Gavemodtageren,

men skulle være stedsevarende Legater, ligesom de Panteobliga-

tioner, hvori Gaverne mulig fuldbyrdes, heller ikke maa af

hændes. Da A rbejderforeningen af .1860 ikke kunde opfylde den

til L egatet knyttede Betingelse, blandt sine Medlemmer a t tæ lle

1000 egentlige Arbejdere, b o rtfald t altsaa dette Legat. —

Til Universalarvinger af Resten af T estators og T estatrices

E fterladenskaber indsættes i T estam entet alle deres Børnebørn,

som m aatte være fødte 19 Aarsdagen efter Testam entets Op

sættelse, altsaa inden 2. April 1909, med lige Ret uden Hensyn

til om der i en Linie findes flere Børnebørn end i en anden.

Indtil Delingen efter Bestemmelsen kunde finde Sted, skulde K a

pitalen med paaløbende Renter indestaa i Overformynderiet. —

Til a t forrette Skiftet indsattes i T estam entet som Executores

Højesteretsassessor Chr. Rimestad og Overretsprokurator P. A. Pe

tersen, men da disse begge afgik ved Døden før E tatsraadinde

Heegaard, altsaa før Skiftet kunde foretages, blev der 8. Maj

1899 af hende føjet en Klausul til Testam entet, hvorved hun

indsæ tter sin Søn, Fabrikejer M. A. Heegaard, og sin Svigersøn,

Fabrikejer Bjørn Stephensen, som Executores, og som Kuratores

til at bistaa ved Behandlingen af Boet Overretssagførerne Anton

Petersen og Niels Petersen. —

Sine sidste Leveaar tilbragte Anker Heegaard i uforstyrret Ro

i sin herskabelige Lejlighed Ahlefeldtsgade Nr. 16 og Somrene

paa Landstedet i Ny Taarbæk. I disse Aar beskæ ftigede han sig

hovedsagenlig med Læsning; men for ham, der i saa mange Aar

havde væ ret vant til meget Arbejde og stor Virksomhed, er

Tiden sikkert ofte falden lang. Hans sidste Sygdom var Bron-

chitis, som i Forening med Alderdomssvaghed i Løbet af nogle

Dage medførte Døden,, der in d traf 19. Decbr. 1893, da han gik i

sit 79de Aar. Under stor Deltagelse blev han begravet fra Jo

hannes Kirken paa Nørrebro, den Kirke, hvortil han havde

skænket Klokkerne og ydet et større Pengebidrag. Som Tak for

de mange store Legater, der i hans og Hustrus Testam ente var

skænket til offentlige Formaal, har Kommunalbestyrelsen i Kø

benhavn vedtaget, at en af de nye Gader i Nærheden af Glyp

to tek et skal opkaldes efter ham og hedde: „Anker Heegaards-

gade“. —

Etatsraadinde Heegaard overlevede sin Mand i lid t over 11 Aar,

i hvilke hun levede sammen med sin ugifte D atter Louise i E jen

dommen i Ahlefeldtsgade. Endnu op i sin høje Alderdom var

hun rask og rørig, saaledes a t hun aarlig kunde foretage sin

sædvanlige Foraarsrejse til Syden. Kun hendes Hørelse blev i

hendes sidste Leveaar svag. Den store Formue, hun havde tag et

i Arv efter sin Mand, forvaltede hun redeligt i Overensstem

melse med det i deres fælles Testam ente ud talte Ønske, at den

ikke m aatte forringes; tvæ rtimod blev Kapitalen ved paaløbne

Renter vistnok i disse Aar ikke saa lidt forøget. Sin Mands

Godgørenhed overfor trængende Slægtninge fo rtsatte hun i fuldt

Maal og sikk ert har hun ogsaa paa anden

Maa.de

gjort meget

godt. E t P o rtræ t af E tatsraadinde Heegaard, m alet i Legems

størrelse af Exner i hendes yngre Aar, viser, at hun i sin Ung

dom med smukke og aabne Ansigtstræk har forenet en høj og

statelig Figur og dette sit indtagende Ydre bevarede hun i en

lang Aarrække. Af Interesser havde hun m an g e; særlig var hun

passioneret for Rejser i Udlandet, og paa disse lykkedes det

hende at tilvende sig god Færdighed i flere levende Sprog, lige

som hun ogsaa paa disse Rejser ved sit vindende Væsen stiftede

nærmere Bekendtskab og Gæstevenskab med adskillige Udlæn

dinge, som, naar de aflagde Besøg her i Danmark, da ogsaa var

Gæster i hendes Hjem. Den 13. Januar 1905 afgik hun ved

Døden i den høje Alder af 83 Aar. Hun og hendes Mand ligge

begravede paa Assistents K irkegaard, og allerede i hendes Leve-:

tid blev der paa deres Gravsted rejst et stort og smukt Monu-'

ment fælles for dem begge. —

P aa Firm aets Kontor i Havnegade er der en Broncebuste af

Anker Heegaard, som, hver Gang jeg ser den, levende minder

mig om Manden. Hvem Kunstneren har været, ved jeg ikke,

men det er lykkedes ham i Trækkene paa denne Buste at lægge

netop det, der var det mest karakteristiske hos Anker Heegaard:

Klogskab p arret med Mildhed og H jertensgodhed. At Anker

Heegaard var en sjælden klog og energisk Forretningsmand, kan

der ikke være mindste Tvivl om; R esultatet af hans mange-

aarige Virksomhed er et fuldgyldigt Vidnesbyrd herom. Da han

i 1847 overtog Støberiet paa Blaagaard, var det lan g tfra under

gunstige Forhold. Tiderne var dengang gennemgaaende daaGige,

og dertil kom, at det Firma, han i en længere A arrække havde

havt i Kompagni med sin ældre Broder, havde m a a ttet gøre et

Opbud, hvoraf endnu in tet endeligt R esultat forelaa, en Om

stændighed, der naturligvis m aatte udøve en svækkende V irkning

paa hans Kredit. Trods dette lykkedes det ham dog hu rtig at

vinde Tillid i Forretningsverdenen, og ved det gode, solide Ar

bejde, hans Støberi leverede, fik han ogsaa hurtig god Afsætning

paa sine -Fabrikvarer. At han allerede i de 10 Aar, han ene

drev Støberiet paa B laagaard, tjen te sig en Formue og derved

fik de nødvendige Midler til sine senere større Foretagender, kan

ikke betvivles.

Men det mindre Støberi paa B laagaard kunde dog ikke i

Længden tilfredsstille hans Trang til større Virksomhed, og det

var først ved Købet af Frederiksvæ rk i Aaret 1857, a t han ret

fik Lejlighed til a t udfolde de store Evner og Kræfter, han som

Forretningsmand sad inde med. I den lange Aarrække Staten

havde drevet Frederiksvæ rk, var Virksomheden her fo rtsat næ r

mest i de gamle Spor fra Classens Tid; men Anker Heegaard

indførte nu i forskellige Retninger en mere tidssvarende og bedre

Drift. Flere af de gamle Værker blev nedlagte, medens nye blev

indrettede. Særlig M askinfabrikationen blev i hans Tid betyde

lig udvidet; men ogsaa i Tilvirkningen af det alm indelige Støbe

gods blev der foretaget mange Forbedringer. Som alle dygtige

Forretningsmænd var Anker Heegaard ogsaa i Besiddelse af for

nøden Dristighed, der havde til Følge at han ikke saa sjælden

indlod sig paa Forsøg med nye Opfindelser paa Jernindustriens

Omraade, naar disse tilta lte ham, men selvfølgelig kunde det

ikke undgaas, at han heri af og til kunde lide Skuffelse og Tab.

Im idlertid kan der ikke være Tvivl om, at i de 27 Aar han drev

Frederiksvæ rk, har denne Forretning givet ham et betydeligt

Overskud. —

Et stort Held havde Anker Heegaard deri, a t A rbejderforhol

dene i disse Aar var saa rolige. Den gamle Lavstvang, som tid

ligere havde beredt F abrikejerne mange B ryderier, var hævet, og

de socialdemokratiske Fagforeninger, der nu ofte forvolder dem

store Tab og mange Æ rgrelser var først i deres Vorden, da

Anker Heegaard med A aret 1884 trak sig ud af Forretningslivet.

Men naar Forholdet mellem ham og hans mange Arbejdere i alle

disse Aar var saa godt, skyldtes det dog først og fremmest den

Omstændighed, at han var en sjælden human Arbejdsgiver. 1

Aarene fra 1873 til 1875, da jeg var Formand i: „Foreningen til

Sænkning af Vandstanden i Arresø“, kom jeg jævnlig i Forbin

delse og Sam tale med A rbejderne paa Frederiksvæ rk og jeg har

da fra deres Side aldrig hørt Klager men kun Lovtaler over deres

Fabrikherre. Naar jeg i Sam taler med Anker Heegaard kom ind

paa dette Spørgsmaal, kunde jeg tydelig mærke, hvor meget

hans Arbejderes Ve eg Vel laa ham paa Sinde, han saa i dem