Previous Page  167 / 288 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 167 / 288 Next Page
Page Background

(Fortsættelse fra Side 141).

Fra Stenhuggerhuset strak te et langt Plankevæ rk sig, vis a vis

Ravnsborgs, langs de „smaa A lléer“ til den nuværende Blaagaardsgade,

den Gang en smal ubrolagt Jordvej (Blaagaardsvejen), der ejedes

af 4—5 Nørrebro’ske G rundejere. Den første Bygning hinsides

B laagaardsvejen var en lille, oprindelig meget elegant bygget P a ­

villon, 1 Etage med Mansardtag, af massiv Grundmur. Det var

en fra Blaagaards fine Periode stammende Funktionæ rbolig eller

lignende; den

laa temmelig

uforandret ind­

til for ganske

faa Aar siden

paa nuv. Nr.

4-1’s Grund paa

H jørnet af nu­

værende Nørre-

brogade og

Slotsgade, og

mange af Nør­

rebros Beboere

vil sikkert end­

nu kunne m in­

des den; i min

Barndom eje­

des og beboe-

des den af en

Slagter.

Den

næste

Bygning, nuv.

Nr. 43—45, hør­

te ligeledes til

Blaagaards

Bygnings-Kom­

pleks og var

ligeledes en 1-

etages Bygning

med det sæd­

vanlige Tag af

blaa glasserede

Sten, som alle

Blaagaards

Bygninger hav­

de; mellem dis­

se to Parceller

(Nr. 41 og 43—

45), hvor nu

Slotsgade ud­

munder i Nør-

rebrogade, var

Hovedadgan­

gen til Blaa-

gaard, der m ar­

keredes af to

mægtige Sten­

piller, som kro-

nedes af en Ge­

sims med en

svær Kugle, og

indbyrdes for­

bundne med en

svær Jernstang;

Stabler i Pillernes indre Sider viste, at der formentlig har været

G itterporte ihængte til Lukning for den aabne Plads indenfor; først

i Halvtredserne er disse Piller forsvundne. Kom man indenfor

disse Stenpiller, havde man tilvenstre, om trent hvor nu Ludvigsen

og Hermanns Jernstøberi er beliggende, Tomten af Blaagaards

Hovedbygning, liggende med Gavlen mod Nørrebrogade paa den

ene Side og mod nuværende Baggesensgade paa den anden. Kun

ganske dunkelt tror jeg at kunne mindes den som en tagløs Byg­

ning uden Vinduer og Døre, og hvor Overkanten af Vinduesfagene

manglede, saa a t Pillerne mellem dem ragede op i Luften. Den

flankeredes af to mindre Bygninger med røde Tage, vistnok op­

førte efter Hovedbygningens Forfald, eller muligvis var de red­

dede Rester af denne. I den ene af dem, i den nærmest Nørre­

brogade, boede i mange Aar Forstadens Politiassistent Gamborg,

bekendt i vide Kredse ved sit tørre Lune og morsomme Fortæ ller­

talen t ; i den anden boede en Lysestøber. Hvad der staar mig

aldeles klart, skønt jeg da kun var 5—6 Aar gammel, var Nørrebros

Pantom im eteaters Brand. Det laa rimeligvis foran Ruinen og var

opført af P etoletti. Paa denne Scene optraadte de tvende unge,

smukke Søstre Flora og Rosa Levin (udt. Luin) sammen med A rti­

sterne Adolf og James Price. De boede sammen med en ældre

Ledsager hos

min Bedstefa­

der, Voksdugs-

fabrikør

Schorn, der eje­

de Blaagaard

Nr. 36 Litr. C

(nuværende

Nørrebrogade

49) og var vidt

bekendte ved

deres Skønhed,

Ynde, Kunst og

decente Optræ­

den. Snart blev

der to Ægtepar

af de fire unge

Kunstnere, fra

hvem en anset

Kunstnerslægt

nedstammer.

Først skulde de

im idlertid til­

høre samme

Religionssam­

fund, og saa

skete det, om

jeg mindes ret,

at de tvende

Brude, der til­

hørte den mo­

saiske Trosbe­

kendelse, paa

én Søndag lod

sig døbe, paa

den næste kon­

firmeredes og

paa den tredie

viedes. Alle tre

Ceremonier

foretoges af

den reformerte

Præst.

Det var efter

en Forestilling

i T eatret, jeg

tror en Søndag

Aften, at de

Omboende i den

tidlige Morgen

opskræmmedt s

ved Larm af

Piber, Trom­

mer og Brand-

raab, hvilket den Gang var et absolut Tilbehør ved en Ildebrand;

efter Sigende havde der Aftenen forud været Fyrværkeri i Teatret,

hvorfra Ilden formentes at stamme. Henad Morgenstunden vækkedes

vi Børn af vore Forældre, der boede i umiddelbar Nærhed (se neden­

for). Vi m aatte alle op, skønt vi havde Mæslinger, og de to ældste

Brødre m aatte hjælpe vore Forældre, Pigerne og Karlen med at

træffe forskellige Redningsforanstaltninger. Det var ikke som nu,

hvor man kan faa Vand ved blot at dreje paa en Hane; nej, det

m aatte postes op i Gaardsrummet i Spande, for a tte r at fyldes i

Karrene, der anbragtes i Forstue, paa Trappeafsatser og paa Lofterne.

Det var saa varmt, at Oliefarven paa vor G itterport revnede og

skallede af, og Ruderne var saa hede, at de sprang. T eatret blev

ikke senere re jst; Petoletti opførte Vesterbros Teater, om trent

K øb en h avn s A m ts T h in g- o g A rresth u s, B leg d a m sv ej 6, A rrestb y g n in g en , A ar 1912.