167 / 288
(Fortsættelse fra Side 141).
Fra Stenhuggerhuset strak te et langt Plankevæ rk sig, vis a vis
Ravnsborgs, langs de „smaa A lléer“ til den nuværende Blaagaardsgade,
den Gang en smal ubrolagt Jordvej (Blaagaardsvejen), der ejedes
af 4—5 Nørrebro’ske G rundejere. Den første Bygning hinsides
B laagaardsvejen var en lille, oprindelig meget elegant bygget P a
villon, 1 Etage med Mansardtag, af massiv Grundmur. Det var
en fra Blaagaards fine Periode stammende Funktionæ rbolig eller
lignende; den
laa temmelig
uforandret ind
til for ganske
faa Aar siden
paa nuv. Nr.
4-1’s Grund paa
H jørnet af nu
værende Nørre-
brogade og
Slotsgade, og
mange af Nør
rebros Beboere
vil sikkert end
nu kunne m in
des den; i min
Barndom eje
des og beboe-
des den af en
Slagter.
Den
næste
Bygning, nuv.
Nr. 43—45, hør
te ligeledes til
Blaagaards
Bygnings-Kom
pleks og var
ligeledes en 1-
etages Bygning
med det sæd
vanlige Tag af
blaa glasserede
Sten, som alle
Blaagaards
Bygninger hav
de; mellem dis
se to Parceller
(Nr. 41 og 43—
45), hvor nu
Slotsgade ud
munder i Nør-
rebrogade, var
Hovedadgan
gen til Blaa-
gaard, der m ar
keredes af to
mægtige Sten
piller, som kro-
nedes af en Ge
sims med en
svær Kugle, og
indbyrdes for
bundne med en
svær Jernstang;
Stabler i Pillernes indre Sider viste, at der formentlig har været
G itterporte ihængte til Lukning for den aabne Plads indenfor; først
i Halvtredserne er disse Piller forsvundne. Kom man indenfor
disse Stenpiller, havde man tilvenstre, om trent hvor nu Ludvigsen
og Hermanns Jernstøberi er beliggende, Tomten af Blaagaards
Hovedbygning, liggende med Gavlen mod Nørrebrogade paa den
ene Side og mod nuværende Baggesensgade paa den anden. Kun
ganske dunkelt tror jeg at kunne mindes den som en tagløs Byg
ning uden Vinduer og Døre, og hvor Overkanten af Vinduesfagene
manglede, saa a t Pillerne mellem dem ragede op i Luften. Den
flankeredes af to mindre Bygninger med røde Tage, vistnok op
førte efter Hovedbygningens Forfald, eller muligvis var de red
dede Rester af denne. I den ene af dem, i den nærmest Nørre
brogade, boede i mange Aar Forstadens Politiassistent Gamborg,
bekendt i vide Kredse ved sit tørre Lune og morsomme Fortæ ller
talen t ; i den anden boede en Lysestøber. Hvad der staar mig
aldeles klart, skønt jeg da kun var 5—6 Aar gammel, var Nørrebros
Pantom im eteaters Brand. Det laa rimeligvis foran Ruinen og var
opført af P etoletti. Paa denne Scene optraadte de tvende unge,
smukke Søstre Flora og Rosa Levin (udt. Luin) sammen med A rti
sterne Adolf og James Price. De boede sammen med en ældre
Ledsager hos
min Bedstefa
der, Voksdugs-
fabrikør
Schorn, der eje
de Blaagaard
Nr. 36 Litr. C
(nuværende
Nørrebrogade
49) og var vidt
bekendte ved
deres Skønhed,
Ynde, Kunst og
decente Optræ
den. Snart blev
der to Ægtepar
af de fire unge
Kunstnere, fra
hvem en anset
Kunstnerslægt
nedstammer.
Først skulde de
im idlertid til
høre samme
Religionssam
fund, og saa
skete det, om
jeg mindes ret,
at de tvende
Brude, der til
hørte den mo
saiske Trosbe
kendelse, paa
én Søndag lod
sig døbe, paa
den næste kon
firmeredes og
paa den tredie
viedes. Alle tre
Ceremonier
foretoges af
den reformerte
Præst.
Det var efter
en Forestilling
i T eatret, jeg
tror en Søndag
Aften, at de
Omboende i den
tidlige Morgen
opskræmmedt s
ved Larm af
Piber, Trom
mer og Brand-
raab, hvilket den Gang var et absolut Tilbehør ved en Ildebrand;
efter Sigende havde der Aftenen forud været Fyrværkeri i Teatret,
hvorfra Ilden formentes at stamme. Henad Morgenstunden vækkedes
vi Børn af vore Forældre, der boede i umiddelbar Nærhed (se neden
for). Vi m aatte alle op, skønt vi havde Mæslinger, og de to ældste
Brødre m aatte hjælpe vore Forældre, Pigerne og Karlen med at
træffe forskellige Redningsforanstaltninger. Det var ikke som nu,
hvor man kan faa Vand ved blot at dreje paa en Hane; nej, det
m aatte postes op i Gaardsrummet i Spande, for a tte r at fyldes i
Karrene, der anbragtes i Forstue, paa Trappeafsatser og paa Lofterne.
Det var saa varmt, at Oliefarven paa vor G itterport revnede og
skallede af, og Ruderne var saa hede, at de sprang. T eatret blev
ikke senere re jst; Petoletti opførte Vesterbros Teater, om trent
K øb en h avn s A m ts T h in g- o g A rresth u s, B leg d a m sv ej 6, A rrestb y g n in g en , A ar 1912.