118 / 205
G A M L E F Æ R D S E L S R E G L E R
A F K R I S T I A N H V I D T
Man skulle umiddelbart tro, at færdselsloven var et barn af
dette århundrede, en følge af den eksplosive udvikling i den mo
toriserede trafik, der ved sin store fart udgør en betydelig fare
både for den, der kører, og dem, der kommer for nær ved de
kørende. Gamle mennesker erklærer da også, at i deres ungdom
var der ikke noget, der hed færdselsregler - man gik, hvor det
passede én, og kørte i den side af vejen, der var mindst hullet.
Men heri tager de gamle mennesker dog fejl - undersøger man
sagen nærmere, viser det sig, at færdselsloven er af meget gammel
dato i Danmark - mere end to århundreder, før automobiler
blev nogenlunde almindelige, var der færdselsregler. Set med
nutidens øjne virker disse gamle kluntede forsøg på en ordning
i forvirringen ret komiske; men for datiden var de tilstrækkelige -
skabte et fundament, hvorpå også vor tids lovgivning hviler.
Behovet for en regulering opstår først dér, hvor færdselen er
tættest, og det er da naturligvis i København med de snævre gyder
og stræder, at lovgivningen først må træde ordnende til. Køben
havn var jo også sæde for lovgivningsmagten — den enevældige
konge, som i egen høje person fra slottet kunne se mylderet nede
i residensbyens gader. I 1685 blev trængslen i byens gader så stor,
at Christian V og den nylig udnævnte første politimester1 i staden,
Claus Rasch, fandt sig foranlediget til at udsende en færdselslov
for staden, forsynet med en pompøs fortale:
»Vi Christian V . . . giøre alle vitterligt, at eftersom V i kom
118