120 / 205
K R I S T I A N H V I D T
strenghed ikke står meget tilbage for nutidens. Hvis nogen vil
holde ud for en port eller dør:
»da skal Kudsken eller Kiøresvenden holde . . . det allernær
meste ved Husene hand kand, paa det ingen, som vil enten frem
eller tilbage, udi Kiørselen eller Gangen der udover skal vorde
hindret.«
Ligeledes må vognene naturligvis ikke aflæsse deres indhold på
gaden, - det skal bæres ind i husene med det samme. Men parke
ring i egentlig forstand var simpelt hen forbudt i hele byen, eller
som det hedder i forordningens § 4:
»Ingen, i hvo hand og være kunde, maa lade sin Caross, Ca-
lesk, Arbejds-Vogn eller Sluffe staa paa Gaden Nat eller Dag, naar
Hestene ere fraspændte.«3
Lige så lidt må Amagerbønderne holde nogen steder i byen,
når de har solgt deres varer, men de skal uopholdelig forføje sig
fra byen for ikke at lave trafikpropper. Parkeringsbøderne for
overtrædelse af denne paragraf er skrappe - 4 rdl. - en formue
for almindelige godtfolk. For en stakkels vognsvend var dette
omtrent den rene ruin.
Anordningen fra 1685 »Om umaadelig Kiørsel og adskillig anden
Uskikkelighed paa Gaderne i Kiøbenhavn« blev, hvor vagt den
end var affattet, grundvolden for næsten to århundreders dansk
færdselslovgivning. Flere gange blev den med truende og forma
nende kongelige indledningsord indskærpet byens borgere.4 I årene
op mod 1780 må det have været særlig slemt med kørselens uskik
kelighed, for i dette år indførte Kancelliet en skærpelse af 1685-
loven, som nok kunne skræmme borgerne. Det store problem var
hastigheden. Den gamle forordning foreskrev kun, at man ikke
måtte køre »umanerlig fast« (d.v.s. hurtigt), men foreskrev ikke
nogen egentlig hastighedsbegrænsning. For at komme uvæsenet
til livs måtte man altså præcisere fartgrænsen; men da man ikke
120