126 / 205
K R I S T I A N H V I D T
høyre Side af Broen tæt op til Arbeids- og Bønder-Vognene. Paa
Jord-Veiene, som ere ved Siden af Steenbroen, maae ingen kiøre,
men samme bliver allene for Ridende og Gaaende med eller uden
Byrde, som dog og maae holde sig paa høire Side.«
Men dette gjaldt altså kun for de københavnske udfartsveje - der
skulle endnu gå tretten år, førend en rimelig færdselsordning blev
gennemført i resten af Danmark. Det skete med den betydnings
fulde vej-forordning af 13. december 1793. Det hedder her i
§ 89 :
»Naar 2 Vogne møde hinanden paa Vejen, bør enhver holde
til sin høire Side. En tom Vogn bør vige for en belæsset, og
for en Karet, eller Chaisse; og enhver skal være pligtig at vige af
Vejen for Posten og Postillioner, naar disse blæse i Posthornet.«15
Medens 1700-tallets administration havde skabt - i hvert fald
for Københavns vedkommende — et sæt af færdselsregler, der
gjorde det lettere at afvikle trafikken, var tiden fra 1793 og helt
op til 1869 mærkelig fattig på færdselslovgivning, selv om man
kunne vente, at den stærkt øgede trafik i denne periode kunne
have gjort det nødvendigt. Man levede videre på forordningen
fra 1685, og hvad der tilføjedes hertil, var latterlige småting. Man
kan f.eks. nævne plakaten, der forbød trafikanter at gå eller køre
på Knippels- eller Holmens bro under disses op- eller nedhidsning,10
eller den, hvori det forbydes at istykkerslå kareter ude på gadernes
kørebaner,17 ligesom det også helt op til 1869 foreholdtes køben
havnerne at holde gedebukke borte fra færdselsårerne.18 Typisk
for Frederik V I ’s pernittengrynede landsfaderlighed er en plakat
fra februar 18 16 :
»Uagtet (vi tidligere har advaret) mod den Uskik af Pidske-
Smelden, som den mindre Ungdom . . . kunde tillade sig, er det
dog i den senere Tid bemærket, at Adskillige, saavel i Slæder,
med og uden Læs, som i Kaner, have handlet mod de givne Lov-
126