131 / 205
E R I N D R I N G E R
A F Z E L I A N. A N D R U P
Fortsættelse fra årbog 1967.
De her bragte afsnit er stærkt forkortede.
2. JU L E N
I mit barndomshjem formede julen sig sikkert, som det på den
tid var almindeligt i de fleste københavnske hjem, undtagen på
det madmæssige område. Vi fik aldrig risengrød og gåstesteg jule
aften. Heller ikke senere i mit eget hjem har denne mod barne-
maver så brutale skik været i brug. Otto og jeg var klare over, at
hvis børnene skulle have glæde af al juleknaset, skulle deres maver
ikke på forhånd fyldes med tung kost, som forvandlede dem til
brosten. Jeg indførte derfor en ny tradition med en julemiddag af
»feberkost« bestående af fiskebudding med asparges eller champig
nons som forret. (I fiskefarsen var den traditionelle mandel). Der
efter kalkun og lidt henkogt frugt. I Dr. Tværgade var der slet
ingen speciel julemiddag; mandelen i grøden kendte jeg kun »von
horen sagen«. V i spiste en ganske dagligdags og almindelig middag
til sædvanlig spisetid kl. 4. En dame, for hvem jeg engang kom
til at røbe, at jeg aldrig i mit liv havde spist risengrød og gåsesteg
juleaften, udbrød forfærdet: »Så er De jo ikke kristen«, hvilket
jeg beredvillig indrømmede.
Efter juletræet fik vi et aftensmåltid bestående af forloren skild
padde med frossen punch til. Dette var traditionelt. Vi har nok
fået en eller anden slags dessert bagefter, men den har været varieren
de. Vi kendte ikke til udsmykning af spisestuen og bordet med ad
ventskranse, julebukke, nissemænd og alt det dér. Heller ikke op
holdsstuerne var særligt pyntede til jul.
9*