133 / 205
E R I N D R I N G E R
vi på dette felt med juletræspynten ret frie hænder. Forældrene
blandede sig ikke i vore påhit. Vi fandt æsker af forskellig størrel
se og form frem, og dem overklistrede vi med kulørt papir eller
guldpapir og pyntede dem med glansbilleder. Men vi kendte ikke
til at lave roser og andre blomster af silkepapir, således som mine
egne børn har gjort. Glasfugle, trompeter og kugler var forbudt;
mine forældre var bange for, at vi skulle skære os på dem. Vi
svinede herligt med guld- og sølvbronze, som blev smurt på alver
dens ting og mindst på de ting, hvor det skulle være, f.eks. val
nødder og grankogler, men så meget des mere på borde og stole
og os selv.
Bortset fra de brune kager, hvis dejg i lange tider stod på fade
på spisekammerets højeste og desværre absolut utilgængelige hylde,
kan juleforberelserne i køkkenet ikke have strakt sig over ret lang
tid. Der blev bagt en bunke kager, vanillekranse, jødekager, koren
dekager, klejner og andre slags. Arterne varierede i nogen grad
fra år til år, men de brune kager med en (hel!) mandel i midten,
vanillekransene og klejnerne var faste gennem tiderne. Nogle år
blev der bagt pebernødder, men de forsvandt igen af programmet.
De duede kun til at spille om, fik prædikatet »noget kedeligt, tørt
kram«, hvorefter de beskæmmet trak sig tilbage.
Formkager og store kager som »julekage« og »søsterkage« bagte
vi ikke hjemme. Vi købte dem hos bageren, særlig »julekage« til
glæde for min far.
Julegaverne, som hver især fabrikerede eller købte efter sit eget
hoved, var ganske anderledes beskedne end senere tiders. Hvert
barn fik et stykke legetøj, en dukke, en farvelade, tinsoldater eller
sådan noget, men aldrig »bløde pakker« med beklædningsgenstan
de. Dette fornuftige synspunkt var vi vore forældre taknemmelige
for, når vi hørte om kammerater, som til jul fik strømper, hårbånd,
trøjer o.l. V i syntes, det var et sjofelt snyderi af forældrene, som
133