139 / 205
E R I N D R I N G E R
de sma, buttede puncheglas på lav fod. Selve glassenes nedre halv
del var matteret, og foroven var de prydede med en blomsterranke
i mat glas på den klare baggrund. Punchebollen har nu stået i
33 år i mit skab, men den morsomme ske er forlængst gået ad
undas. Glassene har jeg aldrig ejet, men en del af dem eksisterer
endnu hos en yngre slægtning.
Min far holdt en nytårstale, og vi drak året ind med megen
højtidelighed. Bagefter var der almindelig taksigelse for det gamle
år og almindelig rundkysseri, hvorefter man gik i seng.
Foruden skøjteløbningen på Kastelsgraven var en af juleferiens
yndede forlystelser at gå på Panoptikon. Det lå i nærheden af den
nuværende hovedbanegård på det sted, hvor nu den store sky
skraber er bygget op, efter at »Terminus« brændte for nogle år
siden.
Panoptikon var et »vokskabinet«, hvor man så historiske per
soner og begivenheder og desuden rædsler for enhver smag. Der
var Napoleon i flot uniform betragtende sin søn, den lille konge
af Rom. Jeg tror også, at der var en stor krigsscene med Napoleon,
der står på en træbro, men hvilket slag det hentyder til, ved jeg
ikke - muligvis Beresina. Et andet sted så man gennem en rude
den frygtelige brand i Burgteatret i Wien med ildskær og røg og
kvalte damer hængende udover logeranden.
Det gyseligste og derfor naturligvis mest appricierede var en serie
tableauer »De onde veje«. Børn bliver jo ikke forgæves opfødt med
Grimms eventyr og rystende spøgelseshistorier! I denne serie fulgte
man en ung forbryders skæbne fra drikkeriet i knejpen til indbrud
og mord på en gammel dame. Man så det ulykkelige offer lig
gende halvt ud af sengen, mens morderen gennemroder kommode-
skufferne. Sidste billede var henrettelsen, hvor bødlen står med
den slebne økse ved siden af blokken og den knælende forbryder,
der har hænderne sammenlænkede på ryggen. Der var mange flere
T3 9