144 / 205
Z E L I A N. A N D R U P
ellers skulle have været. Efter seletøjet kommer uldbukserne. De
er lækre og dejlig varme; min mor strikker dem selv af fint, hvidt
garn, og de sidder så godt med deres stramme ribbebort for bene
ne, helt retstrikning i selve buksen, der var syet med et godt stort
spjæld. Ribbebort foroven med huller til elastikken. Dem var der
aldrig vrøvl med. Så hopper jeg ud af sengen, nu bagdelen er
behørigt garderet, og fortsætter processen stående ved stolen. Hvi
de bukser fint udsyede i linned med små læg, ofte tre sammen,
og festons for benene, samme konstruktion med forklap og bag
klap og to sæt bindebånd som Maries. De var mindre pålidelige
end uldbukserne, for det kunne jo ske, at et af de fire bændler
gik af, og så var det svært at tøjre forklappen med bagklappens
bånd eller vice versa. Klokke af hvidt bommesi, vaffelmønstret på
retten og loddent på vrangen og stift som en ulykke. Derover skør
tet, som nu i vintertiden er af mørkt tøj i retning af militærklæde
syet med bred linning og tungt som en brosten. Jeg tænker med
et suk på sommerens dejlige, lette, broderede skørter af hvidt lin
ned! De sorte støvler med tunger, een for hver knap og to særlig
store tunger som afslutning foroven knapper jeg henne ved Maries
bord, hvor støvleknapperen med benskaft har sin plads. Jeg elsker
mine støvler; de er flotte, synes jeg. De bliver også syet til mig,
og det er sjovt at komme til skomageren og få taget mål med
denne tingest, der har ligesom en lille slæde, der kører hen og
viser fodens længde. Min mor vælger selv skindet ud, så de kan
blive rigtig fine og lækre.
Nu er servanten ledig, og jeg går hen at vaske mig. Det går
rask, for oftest er det kun ansigt og hænder, der får en omgang.
Min mor har af hensyn til børnenes teint, som hun er meget øm
over, forbudt sæbe i ansigtet.
Hals og arme sæbevaskes, men kun på speciel opfordring fra
Marie. Så børstes der tænder over slumpespanden. Det sker kun
T44