147 / 205
E R I N D R I N G E R
det dertil beregnede rum i den ene ende af skoletasken. Den er af
sort voksdug med lysegule kanter syet i tornisterfacon med klap,
der spændes med en lille rem på midten. Flere af kammeraterne
har røde eller grønne fløjlstasker af samme model; men jeg kan
nu bedst lide min egen sorte med lyst, stribet foer indeni. Den
er også let at tørre af i regnvejr og lugter ikke ækelt »uldent«
som de andres. Om madpakken er svøbt en lille frynseserviet, også
et krav fra skolen. Min er festlig med en rød krebs broderet i
korssting i det ene hjørne. Den skal i spisefrikvarteret bredes ud
på pulten, inden maden pakkes op. Min mor har et arsenal af
disse »krebseservietter«, for Agnete og jeg har aldrig andre med
i skole.
Kl. 8
Z<z
går det vilde jag ned ad trapperne. Skolevejen går
gennem Kronprinsessegade, Gothersgade - hvor »syrevognen« ikke
benyttes af denne lille horde på 5 å 6 søstre —til Østervoldgade
nr. 7, N. Zahles skole. Det er ganske vist koldt, men ikke koldt
nok til at lægge vejen gennem Kongens Have for der at glide på
de mange glidebaner. Det går hurtigere end den kortere vej ad
Gothersgade, for man løber jo fra den ene bane til den anden
for at bevare farten.
Når jeg først
er
kommet i skole, morer det mig. Måske til dels
fordi det ikke er så tilvant for mig som for de andre. I kamme
raternes vidnesbyrdbog opregnes de forsømte skoledage, i min er
der tal på de dage, jeg har været i skole, og det er ikke så mange.
Jeg kan godt lide de fleste af lærerinderne undtagen bibelhisto
rielærerinden og regnelærerinden. Den første er sledsk og salvelses
fuld, den anden kedelig. Klasselærerinden holder jeg meget af,
skønt hun skænder meget på mig, fordi jeg laver spektakel i ti
merne. Jeg indser godt, at det nu er hendes metier, ligesom det er
et skolebarns ret at få lidt sjov ud af timerne. Blandt andet spiller
jeg på knappenål og har forført en del kammerater til det samme.
IO*
147