152 / 205
Z E L I A N. A N D R U P
fru Dahl (f. Musæus), som slider bravt med mig uden at opnå
større resultater. Jeg er doven og har ofte slet ikke øvet mig, så
timerne er ret pinlige for begge parter.
Om tirsdagen går jeg til gymnastik hos Poul Petersen ude i
Nørrebros Lyceum i Ravnsborggade. Det er noget, jeg gør fri
villigt, fordi det morer mig, og det var aldrig vanskeligt hos
min far at opnå den nødvendige bevilling til undervisning, lige-
meget af hvad art den var.
Poul Petersen, den gamle hugaf, krigsassessor og fhv. under
officer, tog ikke blidt på sine elever. Det kunne godt falde ham
ind at kommandere os til at stå på ét ben med det andet strakt
vandret frem og armene ligeledes vandret ud til siderne og derpå
begynde en lang forelæsning om holdning og gangs betydning
o.s.v. Naturligvis begyndte benene at klatte ned efter nogen tids
forløb, men han talte uanfægtet videre, indtil kun een var tilbage
i den oprindelige stilling. Denne ene blev meget rost, men de
andre skældt ud for nogle slapsvanse. Men dygtig var han, og
det hold, han førte frem i Koncertpalæet ved sæsonens afslutning,
var et elitehold, fint disciplineret og med meget smukke præsta
tioner særlig i spring og smidighedsøvelser. Det var en stor fest
for mig at deltage i denne opvisning, men jeg havde også slidt
bravt i det hele vinteren.
Tirsdag og torsdag (spil) når jeg først hjem kl. 4 eller 4/2
lige til middagsmaden. Ellers er jeg hjemme kl.
2/2
og har tid
til at lege nede i gården eller oppe i barneværelset før middag.
Middagsmåltidet er meget enkelt og kosten hverken særlig
varieret eller raffineret, men god og borgerlig. Øllebrød med
spegesild på en lille asiet er ikke i kurs hos børnene, men des
mere hos min far. Forskellige slags grød og søde supper som
havresuppe med saft i, hyldebærsuppe, byggrynssødsuppe med
svedsker og kanelstang, hvid sagosuppe med mange æg og smagt
152