149 / 205
E R I N D R I N G E R
Gymnastiktimerne er en behagelig afbrydelse af undervisningen
i klasseværelset. Vi kommer ned i stueetagen til »omklædnings
værelset«, hvor »omklædningen« indskrænker sig til, at man tager
kjole og skørter af, trækker et par mørkeblå »niggers« over de
andre to par bukser og derover en tilsvarende gymnastikdragt af
cheviot syet med skørt, bælte i livet og langærmet bluse med
matroskrave besat med hvide lidser. Det bedste var de små sorte
gymnastiksko. De ellers højtelskede støvler sad jo på fødderne året
rundt undtagen om natten. Om det er 10 graders frost eller 20
graders varme influerer ikke på de lange sorte uldstrømper og
knapstøvlerne. Derfor er det sådan en herlig følelse at springe
rundt i de små, dejligt lette sko. Desuden er jeg flink til gymna
stik, en af de flinkeste. Havde jeg blot haft flere kræfter, særlig
armkræfter kunne jeg let have hævdet første-pladsen. Spring og
smidighedsøvelser er jeg som skabt til, men jeg kan ikke hæve
mig i bøjede arme eller gå op ad et tov uden at tage benene til
hjælp.
Efter timen må vi igen ind til omklædning i det alt for lille
værelse, og jeg skal love for, at det ikke alene er armsved eller
fodsved, men universalsved krydret med andre uddunstninger,
som gør atmosfæren derinde tyk og udefinerlig. Bad er der natur
ligvis ikke, og ingen tænkte på muligheden af at klæde sig af »i
folkets påsyn«. Det ville have været toppunktet af uanstændighed
og have vakt en storm af forargelse ikke mindst fra forældre
nes side.
Al undervisning gaves af lærerinder, og en lærer var for os et
næsten ukendt fænomen; man kunne dog undertiden møde et par
stykker på gangene, men de underviste kun i de ældste klasser.
Jeg var vist i 5te klasse (ca år 97), da det store privilegium at få
en af skabningens herrer til lærer i naturhistorie timedes mig. Det
var Vilhelm Rasmussen. Frk. Zahle havde en mærkelig evne til
149