151 / 205
E R I N D R I N G E R
der stivøjet af kedsomhed og prøver at begribe lidt af de indvik
lede regnestykker med talrige æbler, pærer, knapper, æg o.s.v.
»Når 3 pund pærer koster i kr. 73 øre, hvad koster så en par
terrebillet?« Jeg begreb det aldrig.
Bare den fjollede klokke dog snart ville ringe! Endelig kimer
den, og vi får fri, vi skal hjem. Tøjet på i en fart og af sted. Ved
trappen bremses farten, idet en klasselærerinde har taget opstilling
ved det øverste trin. En efter en må vi give hånden, knikse og
sige farvel. En meget fornuftig foranstaltning for at bremse det
vilde run ned ad trapperne; men vi skønner absolut ikke på det.
Vi er tre-fire kammerater, som har aftalt soldetur til Tychsens
chokoladebutik i Vendersgade. Der ligger på disken de herligste
stænger med kaffekrem og tekrem i form af egeblade og andre
botanisk mere ubestemmelige blade. Dadelstænger, figenstænger
og chokoladestænger med lyserød hindbærkrem findes også en
masse, men bøge- og egebladene med kaffe- og tekrem er mest
skattede. De koster 10 eller 15 øre. Hver får sin pose med et ud
valg efter smag og formueomstændigheder, og så går turen til
Kongens Have, hvor vi på en bænk tusker om herlighederne og
nyder slikkeriet under agtpågivende spejden. Øjner vi en af lærer
inderne fra »Zaligheden«, gemmer vi poserne og tager handsker
på. Ellers kan man vente sig en overhaling næste dag om det
upassende og udannede i at »spise på gaden« og gå uden hand
sker. Gyseligt! Snobberiet er lige så frodigt som snerperiet på den
anstalt. Det var dog sjældent, at vi blev overraskede i disse »prole
tarmanerer«, og vi nød livet og sludrede - naturligvis skole og
lærerinder, og så skiltes vi og gik hjem. Det er ikke hver dag, jeg
kan følges med kammeraterne. En gang om ugen skal jeg til spil
efter skoletid; så har jeg den uhandlelige noderulle af sort voksdug
med bindebændler, men uden hank eller håndtag at bakse med
foruden skoletasken. Jeg må trave ud til GI. Kongevej nr. 100 til
151