132 / 205
Z E L I A N. A N D R U P
Forberedelserne var ikke nær så omfattende, som de senere er
blevet. I mit eget hjem begyndte jeg at lave spegepølser først i
december; senere kom talrige rullepølser, leverpostej, sylte og bun
ker af kager. Tilvirkning af rullepølser, leverpostej og kager var
noget, der ofte foregik i Dr. Tværgade og derfor ikke særlig karak
teristisk for julen. Bortset fra dejgen til de brune kager tror jeg
ikke, at vi i mit barndomshjem begyndte at »jule« før et par dage
før den 24nde. Naturligvis medregner jeg ikke, at vi pigebørn
flere måneder i forvejen havde travlt med at strikke eller brodere,
mens drengene snittede i træ for at forarbejde en serie af jule
gaver. V i lavede bakkeservietter, osteservietter, lyseduge m.m. i
fransk og engelsk broderi. Som lille syede jeg med kontursting i
brogede farver på et kedeligt stof, som min mor kaldte »angola«.
Mon det eksisterer endnu? Ellers var det hvide broderier eller
endeløse strimler med tunger og »skyggehuller« beregnet til under
tøj, og senere blev det moderne at sy hvide kraver med hedebo-
syning. Drengene lavede syæsker, handskeæsker, frimærkeæsker
og fotografirammer, og når det gik højt endog taburetter og hyl
der, alt udskåret i almuestil. Disse ting hærgede hjemmet som en
pest og dukkede op på alle mulige steder. Pigernes produkter op
holdt sig dog oftest beskedent hengemt i skuffer, men disse træ
sager var altid aggressivt udstillede ifølge deres natur.
Om aftenen op mod jul klippede vi stads til juletræet. Det fore
gik i spisestuen omkring det lange bord. Vi lavede først og frem
mest masser af kræmmerhuse af kulørt glanspapir, og vi konkur
rerede ivrigt om, hvem der kunne lave dem mest spidse og elegante.
Vi flettede hjerter i to farver, net og musestiger af silkepapir. Vi
havde også enkelte ark med kurve, der skulle klistres sammen.
Guld- og sølvpapir forekom mere sparsomt og blev forbeholdt de
større børn, for det var dyrt, og af det måtte intet gå til spilde.
Flag i silke eller papir mener jeg ikke, vi havde. I grunden havde
132