125 / 205
G A M L E F Æ R D S E L S R E G L E R
ringe og vejene elendige - de bestod ofte kun af den bare mark,
hvor man kunne køre i flere spor. Men en højesteretssag fra 1780
lader dog ane, at der også ude i landet var en tendens til højrekørsel.
Retssagen drejede sig om erstatningsspørgsmålet, efter at to bøn
dervogne var stødt sammen på Kongevejen ved Hørsholm, simpelt
hen fordi kuskene var uenige om, hvilken side de skulle passere
hinanden på. Den ene bonde troede, at der var højrekørsel, og den
anden venstrekørsel, hvilket uundgåeligt måtte ende med et sam
menstød, hvorved en hest blev dræbt på stedet. Men ved voterin
gen om erstatningssagen i Højesteret erklærede en af dommerne,
at han ville holde med den bonde, der havde troet på højrekørsel,
»som vel ej er anordnet paa Landet, men her i Byen, og er almin
delig Brug iblandt Bønder.«13
Systemet med højrekørsel bredte sig fra København ud i lan
det. Netop det samme år, 1780, som den førnævnte højesterets
dom, udsendtes en forordning om »den utilladelige Kiørsel og
andre Uordener . . . paa Vejene, paa Stadens Grund uden for Por
tene.«14 Anledningen til denne forordning var, at kongen var i
færd med at lade anlægge nogle elegante veje fra hver af stadens
porte. Den første af dem, den fra Østerport, var allerede færdig.
På disse veje indførtes højretrafik, men på en særlig måde, i flere
baner alt efter de forskellige færdselsmidlers fart og de kørendes
sociale status:
»Enhver som kiørende passere Adgangen til Stads-Porten, skal
holde sig paa Steen-Broeen, og Arbeids- samt Bønder-Vogne, hvad
enten de have Læs eller ikke altid kiøre langsom og sømmelig paa
høire Side næst Jord-Veien i den Rad de ere komne, og ikke vige
deraf, med mindre . . . nogen for dem kiørende Vogn enten kom
til Skade, eller ved noget andet blev opholdt . . . saa at Midten
af Broen altid holdes ryddelig til Forbie-Kiørsel for Kareter, Chai-
ser og Phaetons, hvilke det dog paaligger at holde sig paa den
!25