HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

G A M L E F Æ R D S E L S R E G L E R

me udi Erfaring, hvorledes paa Gaderne her udi Vores . . . Re-

sidentz-Stad Kiøbenhavn stoor Uskikkelighed skal forøves, baade

med den umaadelig Kiørsel af Vognsvenne, saa og andre Incon-

venientzier, som skal foraarsages i en og anden Maade af Bøn

derne, som her indkommer, . . . have V i allernaadigst for got be

fundet derom efterfølgende Forordning at lade udgaa.«2

De værste færdselsbøller må åbenbart have været Amagerbøn

derne, som daglig kom ind til byen for at falbyde deres varer på

Amagertorv. For at komme denne uskikkelighed til livs indførte

kongen simpelt hen det, som vi nu om dage ville kalde en slags

hastighedsbegrænsning:

»Maa ingen, som kiører med ledige eller ladte Arbejds-Vogne,

kiøre umaneerlig fast paa Gaderne, at syge Folk derover foruroli

ges og skeer Fortred, saa og Folk og Qvæg derved Skade tilføjes.«

Hestevognstrafik var jo i sandhed ikke lydløs - når sådan en

arbejdsvogn med to-spand kom i galop hen over de toppede bro

sten, larmede det vel ikke meget mindre, end når en motorcykel

kører for fri udblæsning.

Arbejdsvognene var solidere end vore dages biler, og kuskene

langt mindre nervøse for skrammer i lakken. Medens nutidens

færdselslov ikke behøver en paragraf, der lyder: Det er forbudt

at køre ind i hinanden! så var det på Christian V ’s tid nødven

digt:

»Maa og ingen Arbejds-Vogn kiøre paa en andens Vogn og

den nogen Skade tilføje; Forseer sig nogen herimod, da, foruden

at betale Skaden, skal hand erlægge hvergang En Rigsdaler, som

til Politiemesteren og Børnehuset til lige Deeling skal være for

falden; Skulle de og Straffen ej kunde betale, da sættes de paa

Vand og Brød udi toe Dage oc Nætter i Raadhuus-Kielderen.«

Københavnske gader i 1600-tallet var snævre og ufremkomme

lige, og monarken måtte derfor indføre faste parkeringsregler, der i

i i