Previous Page  101 / 359 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 101 / 359 Next Page
Page Background

'Michael

Rösing Wiehe.

Anion

Wilhelm Wiehe.

Johan Henrik Wiehe.

H e b s t: 183?.

D e h n t: 1844.

(befahlt': W 58.

M ichael W iehe som Chevalleren i

M ichael W iehe og Hustru, E m ilie,1

W ilhelm W iehe 1 1850.

„N lnon“.

f. Thorsen.

(H id til u k e n d t B illede.)

W ilh. W iehe d. y.

D ehnt : 1870.

Johanne W inkel, f. W iehe.

D eb ü t: 1876.

— A n ton W i l h e l m W ieh e d. se.’s B orn.

Jacques Wiehe.

D ehn t: 1884.

Viggo Wiehe.

Elev : 1

81

)

0

,

-'on a f Jo h an W ie ln

Familien Wiehe gennem 2 Generationer.

773

8/n debuterede

Jfr. Catharine

Marie Morell senere

Mad. Giel-

strup

som Pernille i „Det aftvungne Samtykke , f. n 1(55,

sidste Optræden 18/:t 1792, f 2%o 1792.

Catharine Morell var ligesom Mad. Rosing udgaaet fra

Tlieatrets Danseskole, da hun debuterede som Pernille i

„Det aftvungne Sam tykke“. Til Forskel fra Mad. Rosing

var Jfr. Morell en fyldig Brunette, med store, livlige,

mørke Øjne. Og var Mad. Rosing følelsesfuld og svær­

merisk, var Jfr. Morell fuld af skalkagtig Lune og Humør.

Rosenstand-Goiske fremhæver hendes „vittige og smukt

markerede Ansigt og hendes talende Blik", og han bevidner,

at hun er fuldkommen værdig den almindelige 5 ndest. som

hun hos Publikum er i Besiddelse af“. Hun ægtede nogle

og tyve Aar gammel den udmærkede Skuespiller Gielstrup.

1773 I

Anledning af hendes Fremstilling af Anneke i „Den

politiske Kandestøber“ siger Rahbek, at hendes Spil er el

Bevis for, at „Intet er for srnttat for den Store“. Ligeledes

mindes han med Beundring hendes Pernille i „Julestuen“

og „Det lykkelige Skibbrud“. Fn

u f

Mad. Gielstrups ypper­

ste Perniller var dog den i ..Den honnette Ambition", der

maaske alligevel blev

overgå

aet af den meget vanskelige

Pernille i „Jacob von Thyboe“, og Hahbek beklager i An­

ledning af denne Rolles brillante Udførelse, at „Holberg

ikke har set sig selv sanledes spillet, og at Mad. Gielstrup

ikke er bleven set af ham“. Men mest smigrende var

dog følgende Ytring af Rahbek, efter a t have set hende i

Goldonis „Huset i Oprør“t „Man kunde næsten fristes

til at sige, at dersom Publikum er stundom endog indtil

Johan Wiehe I 1850erne.

99