S_FørOgNu

1759

Hedvig Glad liavde den bedste Stemme, men dodc kort i

efter sin Debut. Grethe Glad forsøgte sig tillige i Skuespil

let, men uden synderligt Held. Hun flygtede med en Løjt

n ant Hansen, og da hun fortrød sin Handlemaade og vilde

tilbage til T h eatret igen, nægtede D irektionen hende An

sættelse.

—

"8/9

debuterede Jfr. Marie Elisabet Martin, senere Mad.

Hallesen (eller Hallensen) som Leonora i „Det lykkelige

Skibbrud“, f Oktbr. 1792.

Da Soubretten Mad. Lund var død, m aatte D ebutantin-

den Jomfru Martin, den senere Mad. Hallesen, overtage

Kammerpigeroller og Holbergs Perniller efter hende. Hun

var højst ubetydelig baade som Afløserinde af Mad. Lund

og en halv Snes Aar senere som Arvtager efter den ud

mærkede Mad. Lienkiewitz. To Gange i Løbet af hendes

ret lange Theaterbane havde hun større Chance end mange

af hendes samtidige, mere begavede Kolleger til at skabe

sig en frem trædende Plads i Personalet. Evnerne var for

ringe. En Tidlang stod hun i Ry for sin „legemlige D ejlig

hed“. Og denne Omstændighed har formodentlig forsonet

en Del med hendes kunstneriske Uformuenhed. Hun var

gift med T heatrets Billetkasserer.

1760

,7/o debuterede Jfr. Anna Samuelsen som Elmire i „T artuffe“,

afg. Jan. 1770.

Jfr. Samuelsen havde væ ret Figurantinde. Da den forud

nævnte Mad. Hallesen ikke behagede Publikum tilstræ k k e

ligt som Mad. Lunds Afløserinde i Soubrettefaget, skulde

Jfr. Samuelsen dele de unge E lskerinder og Pernillerne med

hende. Men de synes at have overgaaet hinanden i T alen t

løshed. Ogsaa Jfr. Samuelsen var i Besiddelse af et u al

mindelig smukt Ydre, af hvilken Grund hun tolereredes

af et nøjsomt Publikum.

1761

7/io debuterede Jfr. Mette Marie Rose som Melite i „Den

gifte Filosof“. Hun bortførtes “ /a 1765 af Yice-Admiral

Greve C. C. D a n n e s k jo l d - L a u r vi g og optraadte ikke

senere. Hun var født 1740 og døde d. ’•% 1819.

I Theatrets Personale opstod der ved Jfr. M aternas Bort

gang og Jfr. Thielos tragiske Død Lakuner, der havde vist

sig vanskelige a t udfylde. En lignende K alam itot indtraf

ved Mad. Lunds Død. Og det Haab, som Jfr. Mette Marie

Rose’s udmærkede Debut vakte om, a t et af Repertoirets

vigtigste Rollefag endelig nu vilde blive besat paa en

Maade, der var Holbergs Skueplads værdig, skulde des

værre briste, da den bekendte K atastrofe, der for bestan

dig skilte hende fra Scenen, in d traf den

1 1

. Marts 1765.

Da hun paa denne Dags Aften havde spillet Mélisses

Rolle i „Vulkani Kæp“ og var tra a d t op i Vognen, der

skulde køre hende til hendes Hjem i V ingaardstræde, re t

tede den underkøbte Kusk Farten mod det nuværende

Moltke’ske Palæ i Bredgade, hvor paa den Tid den beryg

tede Vellystning Grev Christian Conrad Danneskjold-Laur-

vig havde sin Bolig.

Jfr. Rose havde allerede gentagne Gange væ ret Genstand

for denne adelige Uslings E fterstræbelser og havde paa

eftertrykkelig Maade afvist hans Tilnærmelser. Han var

ikke vant til Afvisninger —mindst fraTheaterdam ernes Side.

Men Jfr. Rose var ogsaa i den Retning et Særsyn blandt

Aktricer. Ligesaa talen tfu ld og smuk hun var, ligesaa uplet

te t var hendes Rygte. Ægget ved den uventede Modstand,

havde Greven nu besluttet a t bruge Vold og var i hem

melig Forstaaelse med Jfr. Roses Moder, et daarligt Fruen

timmer, med hvem Faderen, den udmærkede Skuespiller

Christoffer Rose, levede et ulykkeligt første Ægteskab,

inden han giftede sig anden Gang med Skuespillerinde Jfr.

Bøttger.

Medens Bortførelsen til Palæ et i Bredgade gik for sig,

sad Rose og pokulerede ved en elegant Souper paa en af

Byens R estauranter sammen med Greven og et P ar Med

videre i Komplottet, to Kommandører i Søetaten og en

G arderkaptajn. Under M aaltidet kom der et fingeret Bud,

der uventet kaldte Greven op paa Slottet, hvorpaa han

hu rtig t forsvandt med Løfte om snarest muligt a t være

tilbage igen hos sine Gæster. Da han bestandig udebliver,

faar Rose en pludselig Mistanke, og da man med Magt

holder ham tilbage, griber R aseriet ham, og da han ende

lig slipper bort, faar han i sit Hjem Stadfæstelsen paa det

skændige Bedrageri, Greven har gjort sig skyldig i. Denne

tilbyder underhaanden Rose en Bilæggelse ved Hjælp af

en Pengesum, ligemeget hvor stor. Men Rose afviser T il

budet med Foragt, medens Datteren bestandig holdes i Fan

genskab paa Grevens Palæ.

1 sin Fortvivlelse henvender Rose sig gennem Overhof

marskal Moltke til Kong Frederik den 5te, der kræver

Danneskjold-Laurvig til Regnskab og yderligere opirres,

da denne ved fræk Løgn vil sm utte udenom Sagen, og

Kongen erklæ rer, a t han med Tiltrædelse af sit Statsraad

selv vil domme Greven. I Henhold til denne Afgjørelse

bliver Danneskjold forvist til sit Grevskab i Norge og maa

udrede

10,000

RdT. til gudeligt Brug sam t

200

Rdlr. aarlig

til Jfr. Rose, hvis Levebrød han havde forspildt; hvis hun

engang giftede sig, skulde hun yderligere have 8000 Rdlr.

i Medgift. Endvidere fik Rose en E rstatning for sin „Græm

melse“, og Grevens Medvidere fik alvorlige Straffe. Jfr.

Rose blev senere gift med Kgl. Kammermusikus Schiørring og

1761

døde 1819, 78 Aar gi. Hun blev Moder til

Børn. En af

hendes Efterkommere i lige Linje var Skuespiller IL R.

H u n d e r u p.

1762

17/s betraad tcJfr. Caroline Frederikke Halle, senere Mad.

Walter, første

Gang Scenen som Ladronette i „Æsop

ved Hoffet“. — Hun debuterede V

1769 som Pernille i

„Den Stundesløse“.

s8,4

1780 flygtede hun til Sverrig. Hun

fodtes

1755 og døde 17/n 1826.

I det danske Theaters H istorie er Caroline W alters Navn

indskrevet som et af dem, der til alle Tider vil lyse med

størst Glans.

Hendes Navn i Daaben var Caroline Halle. Hun fødtes i

en fattig H aandværkerfam ilie, hvem Faderen egentlig var,

vides ikke, men hendes Moder blev gift med en Holmens

mand, der tillige arbejdede som M askinkarl paa Theatret,

hvorved B arnet fik sin Gang bag Kulisserne, hvor hun vandt

sig Velyndere blandt Personalet ved sin Kvikhed og sit ind

tagende Væsen. Ivar Als fik hende anbragt paa Theatrets

Danseskole, hvor hun h u rtig t gjorde sig saa fordelagtigt

bemæ rket, at hun allerede som Barn blev anvendt i Solo

partier i B alletten og i Skuespillet kom til at udføre en

kelte Roller. Als indsaa, at den kønne og gratiøse unge

Pige m aatte kunne blive en ypperlig Frem stillerinde af

Pernillerne, og endnu før hun var fyldt sit fem tende Aar,

udførte hun med Glans med Clementin ved sin Side den

store og vanskelige Pernillerolle i „Den Stundesløse“, hvori

hun vandt alle H jerter ved sit frodige Lune, sin Ungdom

og Ynde, og fra nu af gik hun fra Sejr til Sejr. F ra P er

nillerne gik Vejen gennem Soubretterollerne til Lystspillets

Elskerinder. Men Muser og G ratier syntes a t have skænket

hende alle, selv de mest forskelligartede sceniske Evner, i

Vuggegave — ogsaa udmærkede Sangevner og en dyb Fø

lelse for det musikalske Udtryk. Ja, paa det musikalske

Omraade vandt liun maaske ret egentlig den Glorie, der om-

staaler hendes Navn. Hendes sjælfulde Sangforedrag for

enede sig med en Lethed og N aturlighed i Spillet og med

en ydre G ratie og Skønhed, der m aatte henrive Publikum

til Beundring og Begejstring. Der var ikke den Følelse, som

hun ikke formaaede at tolke med Livets og N aturens Sand

hed. Ogsaa i Tragedien blev hun anvendt med Held. Selv

den strenge K ritiker Rosenstand-Goiske maa erkende, at selv

om hendes Stemme maaske ikke har Styrke nok til a t gen

give de lange Deklamationer, og selv om liendes Ansigt

med sit lyse, yndige Smil savner U dtrykket for den trag i

ske Værdighed, er hun alligevel „den eneste af hele The

atrets kvindelige Personale, der med Sandhed kan spille

i Tragedien, da al Svulst og A ffektation er fremmed for

hende, ligesom N atur og Geni er hende m edfødte“.

Hendes Æ gteskab med T heatrets artistiske Forretnings

fører, den unge Sekretæ r W alter, var ulykkeligt og oplø

stes efter nogle Aars Forløb. I A aret 1780 indgaar hun

paany Ægteskab. I Sommeren 1779 var den tyske Violinist

Müller kommen til København for a t give Koncerter, og

han forelskede sig øjeblikkeligt i Caroline W alter. Og

Kærlighedsforholdet mellem de To benyttedes af Tlieater-

direktøren, General von Eickstedt, til a t lægge den fejrede

Primadonna for Had. E ickstedt var udtrykkeligt gaaet til

Magten paa det hemmelige Program, a t fortrænge Fru W al

te r til Fordel for sin Elskerinde, Sangerinden Jfr. Møller,

senere Mad. Frydendahl. Men Kabalen m islykkedes for saa

vidt, som Fru W alter trods Intriganternes Anstrengelser

vedvarende begejstrede Publikum , der krævede til Stadig

hed at se sin Yndling paa Scenen.

Det var af egen Vilje Caroline W alter besluttede sig til

at vende Kjøbenhavn Ryggen. Den 28. April 1780 optraadte

hun for sidste Gang paa den danske Scene som Louise i

„Desertøren“ og havde det lystige Indfald at knytte sin

Flugt til denne ominøse Titel. P aa Vejen til Stockholm,

hvor hun og Müller fik Ansættelse ved Operaen, led hun

sig i Göteborg vie til sin Elsker. Og det behøver neppe

a t siges, at hun straks lagde ogsaa det svenske Publikum

for sine Fødder ved de samme Egenskaber, der havde fængs

let det danske. Kong Gustav den tredie, der for Aar til

bage havde indbudt hende til Stockholm, efter a t han i

K jøbenhavn havde beundret hendes Spil og Sang, blev hen

des høje Velynder. I Aaret 1810 optraadte hun sidste Gang

paa den svenske Opera og var derefter Elevinstruktrice

ved T h eatret nogle Aar. Sine sidste Dage tilbragte hun i

landlig T ilbagetrukkenhed i sin Bolig paa Djurgården,

hvor hun døde d. 17. Novbr. 1826, 71 Aar gi., og Aaret

efter fulgtes hun i Graven af sin Ægtefæ lle. — I vore

Dage har man gennem arkivalske Studier paavist, at hun

var Halvsøster til den udmærkede Skuespiller L in d g r e e n .

1763

‘/1

debuterede Jfr. Sophia Hedevig Davidsen som Leonore i

„Maskerade“, afg. April 1764; engageret paany 1767 som

Mad. Due, afg. 1767.

Jfr. Davidsen, der, som flere nnge Damer, fik Lov

til at debutere for muligvis at afhjælpe Savnet af Elsker

inder, havde kun maadeligt Held som Holbergs Leo

nora og faldt saa lidt i Publikums Smag, at hun snart fik

Afsked. Da hendes „Gage“ af D irektionen inden hendes

Debut var bleven ansat til 1 Rdlr. om Ugen, synes det, at

man ikke ju st har stillet store Forventninger til hendes

Evner. En Maancd i 1767 var hun igen ansat ved T heatret